Mourinho: I glemmer vores start

José Mourinho mener, at mange af Uniteds kritikere med vilje glemmer den start på sæsonen, holdet fik.

 

United startede sæsonen med at vinde ni ud af de første 11 kampe. I seks af disse scorede holdet fire mål. En imponerende start som mange kritikere dog lykkeligt har glemt, mener José Mourinho.

– Jeg synes, vi gør det rigtig, rigtig godt. Jeg tror alle jer eksperter og specialister godt ved, hvilken slags fodbold vi spillede i starten af sæsonen. I ved det, men i lader, som om i ikke gør, siger portugiseren ifølge Manchester Evening News.

– I lader, som om vi ikke har spillet god fodbold, scoret masser af mål. Flotte mål. I lader, som om vores midtbanespillere og forsvarsspillere aldrig kommer ind i modstanderens felt. Men i ved det godt.

Mourinho argumenterer med, at den mere pragmatiske tilgang, vi har set til spillet de seneste uger, skyldes, at et par vigtige spillere som Pogba og Fellaini har været ude med skader.

– Vi savner nogle spillere, selvfølgelig gør vi det, og det kommer vi nok til at gøre i en stor kamp mere. I lader som om, vi spiller kedeligt, fordi det er meget belejligt for jer. Men vi har gjort det godt.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Optakt: Svær kamp venter på Stamford Bridge

Næste artikel

Startopstillingen mod Chelsea

ANNONCE