Trods en halvsur mine over det målløse opgør, så er Mourinho stadig fortrøstningsfuld oven på returopgøret om to uger:
“Jeg synes først og fremmest, at det var en god kamp – måden vi lukkede dem af på var meget, meget god.”
“Vi havde de største chancer – Jeg synes, vi fortjente at vinde, men jeg kan acceptere resultatet. Jeg bliver nød til at give dem (United, red.) lidt kredit for det resultatm de fik.”
“Jeg synes, det var en god fodboldkamp – god og fair – spillerne kæmpede, og for Carling Cuppen er det en fantastisk kamp.”
Mourinho tror selvfølgelig stadig på avancement til Carling Cup-finalen, hvilket vil ske, så længe returopgøret ikke ender med United-sejr eller 0-0.
“Resultatet er 0-0 og der er en ny kamp. Hvis vi vinder på Old Trafford, så er vi videre – vi tager der til for at spille. Ligesom i dag. Jeg tror, vi har samme chancer som inden i dag.”
“Ved 0-0 er vi selvsikre, men selvfølgelig ved vi, hvem Manchester United er. Det bliver svært både for os og dem,” afsluttede Mourinho postkamp-interviewet med Sky Sports.
United havde 55% af spillet og tre skud inden for rammen, mens Chelsea havde to – både Gabriel Heinze og Phil Neville måtte dog rede bolde på stregen for at forhindre Chelsea-scoringer.