Mourinho om De Gea: Det bedste jeg har set

José Mourinho kunne ikke tro sine egne øjne i dagens kamp.

David de Gea præsterede 14 redninger i dagens kamp! Det er en tangering af Tim Krull og Vito Mannones rekord, og det sætter bare endnu en tyk, fed streg under den betydning, spanieren har for Manchester United. 

Efter kampen meldte José Mourinho sig i koret af David de Gea beundrere.

– Jeg sagde til ham efter kampen, at det var den bedste målmandspræstation, jeg nogensinde har set. Vi har brug for David i sådan nogle kampe, når vi er under stort pres, sagde Mourinho efter kampen til BBC.

– Han havde fantastiske redninger undervejs i kampen, men Cech gjorde det også godt. Det var to af verdens bedste målmænd i dag. Petr Cech har haft en fantastisk betydning i Premier League, og David er lige nu ved at gentage disse bedrifter. 

Skal vi ikke bare satse på, at Real Madrid efterhånden har opgivet at hente David de Gea til Bernabeu. 

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Wenger: Det fortjente vi ikke

Næste artikel

United henter fransk stortalent

ANNONCE