United henter fransk stortalent

Klubben har skrevet kontrakt med det tidligere PSG-talent, Aliou Traore, der er blevet sammenlignet med Paul Pogba.

Hold øje med navnet Aliou Traore, for om få år kan han meget vel blive en del af førsteholdet i Manchester United. Det er i hvert fald håbet, for klubben har i denne weekend skrevet kontrakt med den 16-årige midtbanespiller, der tidligere har været en del af akademiet i PSG. Også Juventus og Manchester City har angiveligt været ude efter Uniteds nye mand.

– Det er en spiller, vi har holdt øje med længe, siger U18-træner Kieran McKenna til MUTV. 

– Han er en stærk midtbanespiller, der kan lide at løbe fra felt til felt. Han er teknisk stærk og forbedrer sig hele tiden, siger han.

Traore var i sommer med på akademiets træningslejr i Østrig, og i denne weekend fik han debut for U18-holdet, som tabte 3-2 til til Wolves. Her gjorde han ifølge Manchester Evening News indtryk med flere gode afslutninger.

Den nye United-spiller fylder 17 år til januar og er en del af det franske U17-landshold. Han er flere steder blevet sammenlignet med den nuværende førsteholdsspiller Paul Pogba.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Mourinho om De Gea: Det bedste jeg har set

Næste artikel

Herrera: Vi er ikke langt fra vores topform

ANNONCE