Mourinho om stærk startopstilling: Et signal til spillerne

På trods af at United var så godt som sikker på avancement i Europa League, så sparrede José Mourinho ikke mange stamspillere til aftens kamp mod St. Etienne. Det sender et signal til spillerne, siger han.

United er videre i Europa League efter sammenlagt 4-0 over St. Etienne i begge opgør. På trods af, at United stod med særdeles gode kort på hånden efter 3-0 hjemme på Old Trafford, så sparrede José Mourinho ikke mange af stamspillerne i aftenens returopgør i Frankrig.

Og selv om han efter kampen indrømmede, at han overvejede at sparre på kræfterne til søndagens EFL Cup-finale mod Southampton, så er der en bestemt grund til, at han ikke valgte at gøre det.

United vil spille med om alle trofæer, og derfor tager Mourinho Europa League dybt seriøst, udtaler han ifølge Daily Mail efter kampen:

– Jeg er nødt til at sende det rigtige signal til mine spillere. Og det rigtige signal er, at vi stiller med et stærkt hold og en bænk fuld af muligheder, lyder det fra Mourinho, der er tilfreds med kampens udfald og holdets indsats:

– Alt var under kontrol, vi var solide, fokuserede og professionelle. Det første mål (Mkhitaryan til 1-0, ’16, red.) dræbte deres håb, men vi ville stadigvæk vinde.

Mourinhos beslutning om en stærk startopstilling i aftenens kamp mod St. Etienne kan dog vise sig dyrt købt. Henrikh Mkhitaryan og Michael Carrick måtte begge udgå med skader og er begge meldt yderst tvivlsomme til søndagens finaleopgør mod Southampton.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

- Mkhitaryan og Carrick ude af finale-opgør

Næste artikel

Smalling: Lydkulissen hjalp os med at holde fokus

ANNONCE