(Photo by Stu Forster/Getty Images)
Obs: I en tidligere udgivet version af artiklen, stod der, at Manchester United spiller hjemme på Old Trafford på torsdag. Det er ikke tilfældet. Kampen spilles på Fenerbahces hjemmebane.
På torsdag vender Europa League tilbage. Tilbage vender Mourinho også, når han tager imod Manchester United. Efter portugiserens stint i Manchester United, tog han 17 måneder i Tottenham. Her blev han fyret blot en uge før Carabao Cup-finalen. Herfter havde han tre år i AS Roma, hvor det atter blev til europæisk succes for Mourinho. Han vandt Conference League med Roma i 21/22, men måtte se sig slået af Sevilla i 22/23-versionen af Europa League-finalen.
Nu er han i Fenerbahce, hvor han er blevet hyldet som en frelser. 2,5 måned inde i sæsonen, er denne hyldest stille og roligt faldet til jorden. Fenerbahce er otte point bag ærkerivalerne fra Galatasaray i ligaen, som de også tabte 1-3 til for en lille måned siden.
Inden den netop overståede landsholdspause, spillede Fenerbahce uafgjort mod Twente, ligesom United gjorde. De spillede ligeledes uafgjort i weekenden mod Samunspor i ligaen. Disse resultater, har fået gang i den tyrkiske presse.
Jose Mourinho wins his first official match with Fenerbahce
We move ! pic.twitter.com/e1P9aE7sOA
— MourinhoXtra™ (@Mourinho_Xtra) July 23, 2024
Den tidligere målmand, Volkan Demirel fortalte til TV100, at omklædningsrummet lige nu er fyldt med håbløshed og ulykkelighed, skriver Manchester Evening News.
Yderligere var tidligere midtbanespiller for Fenerbahce, Sergen Yalcin også ude med riven efter Mourinho.
– Vi alle forventede et eller andet. Vi forventede det fra Mourinho, vi forventede det fra de transfers, der er lavet i år. Vi er kommet så langt, for at håbe, at to måneder, to en halv måned ville skride frem og at situationen ville forbedres, men det er tydeligt at denne situation vil fortsætte, fortalte Yelcin til Ekol TV.
– Du kan ikke bruge så mange penge, og så få dem til at spille sådan, uddyber han.
Kælenavnet ”The Special One”, som Mourinho har haft, mener den tyrkiske presse ikke længere, at Mourinho har den taktiske snilde til at blive kaldt.
En ekspert for beIN Sports, Ugur Meleke, revser Mourinhos mangel på analyse af modstanderholdets spillere og taktik.
– Mourinho blev spurgt inden kampen mod Samunspor, om de ville passe på Samunspors indlæg. Han forstod ikke spørgsmålet til en start og svarede bare, at de ville forsvare dem. Begge Samunspors mål var på indlæg. Det viser, at Mourinho ikke formår at analysere sin modstander, som de andre verdensklasse trænere, siger Meleke ifølge Manchester Evening News.
Mourinhos exit fra United
At Mourinho er presset op til en kamp er ikke nyt. Da han blev fyret i United efter et nederlag på Anfield, var det også med mange dårlige resultater forinden.
I de seks kampe inden Liverpool-kampen i 2018, havde United vundet to kampe. Den ene var hjemme mod Fulham, der rykkede ud. Den anden var mod Bournemouth, hvor Rashford scorede i tillægstiden på sydkysten. Ellers var det tre uafgjorte mod henholdsvis Palace, Southampton og Arsenal og et nederlag til City. 26 point i 16 kampe, havde United blot.
Interessant nok, stod ten Hag i en lignende situation i fjor. 27 point fra 16 kampe og et møde med Liverpool på Anfield i 17. spillerunde. I 2018 under Mourinho, blev United rundbarberet. I 2023, kunne United lige så godt have taget alle tre point.
De to managers skal se, hvem der kan trække det længste strå på torsdag, når Fenerbahce og Mourinho tager imod Manchester United i Europa Leagues tredje spillerunde.