Mourinho revser journalist

José Mourinho indrømmer, at holdet spiller for mange kampe uafgjort, men mener, at United er det bedste hold, når det kommer til alle andre dele af spillet.

José Mourinho og Tony Pulis er gode venner, hvorfor man i slutningen af kampen kunne se portugiseren smile på trods af et skuffende uafgjort resultat for ottende gang på hjemmebane i denne sæson.

Det fik BBCs journalist til at spørge om Mourinho mente det var en lige kamp.

– Synes du kampen var lige?, svarer Mourinho surt tilbage.

– Jeg kan smile når vi vinder, taber eller spiller uafgjort. Jeg er ked af at sige det, men det er et dumt spørgsmål.

– Deres hold krydser midterlinjen én gang i løbet af 90 minutter og vi er på modstanderens banehalvdel og prøver og prøver og prøver – og du spørger om kampen var lige?

David de Gea havde ikke meget at lave i dagens kamp, men var alligevel ved at lave et drop, hvor overliggeren heldigvis hjalp ham.

– David de Gea sov, og han lavede den der sjove ting til sidst. Jeg grinede af det.

– Det ene hold havde bolden, det havde det andet hold ikke. Det ene hold forsøgte at vinde, det andet hold forsøgte at spille uafgjort. Den ene målmand lavede en sjov ting, den anden målmand havde tre fantastiske redninger.

– Vi har spillet mange kampe uafgjort denne sæson. De andre hold kommer her kun for at forsvare. Målmændene kommer her og bliver kampens spiller. Vi kan ikke score, selvom vi er en-mod-en. Vi slår alle når det kommer til spilkvalitet, boldbesiddelse, kreativitet og ambitioner, men vi spiller for mange kampe uafgjort.

Top fire ser nu endnu sværere ud inden holdet på tirsdag tager imod Everton på Old Trafford.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Ingen scoringer på Old Trafford

Næste artikel

West Brom-manager godt tilfreds med nulløsning på Old Trafford

Relaterede artikler
Total
0
Share