Mourinho så ikke banneret

José Mourinho siger, han ikke så det banner, der under søndagens kamp mod Burnley fløj over Turf Moor med en klar besked til Ed Woodward.

‘Ed Woodward – A specialist in failure’ stod der på et banner, der i dag fløj over stadion, da United i dag besejrede Burnley 2-0. En klar protest fra klubbens fans mod den udskældte direktør, men det var ikke et banner, som José Mourinho så.

– Under kampen ser jeg ikke mod himlen, medmindre jeg beder fyren deroppe om noget hjælp. Jeg så ikke nogle fly over stadion, men Ed Woodward vandt i dag. Han vandt 2-0, siger Mourinho, der endnu engang havde ros til klubbens medrejsende fans.

– Jeg tror, at vi startede med at vinde kampen i dag allerede efter kampen mod Tottenham. For hvis du taber på hjemmebane, så reagerer tilskuerne dårligt på det, og det smitter af på spillerne.

– Men vi tabte til Tottenham, men fansene var fantastiske, for de vidste, at præstationen var god, og det hjalp os i dag. Jeg har lidt ondt af dem, fordi vi ikke scorede i deres ende. Det ville have været magisk for dem.

Mod slutningen af kampen kunne man høre ‘Mourinhos red army’ gjalde ned fra udebaneafsnittet, så der er ingen tvivl om, at han stadig har støtte hos fansene. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Spillerkarakterer: De fleste gjorde sig positivt bemærket

Næste artikel

Video: Se Lukakus to mål

ANNONCE