Mourinho: Van Gaal er den rette mand

Louis van Gaal får støtte fra Jose Mourinho, der er overbevist om at hollænderen er den rette for Manchester United.

Der var store forventninger til Louis van Gaal, da han efter en overraskende god VM-slutrunde med det hollandske landshold ankom til United inden den nuværende sæson. Samtidig kunne den hollandske manager fremvise et fantastisk CV fra klubber som Barcelona, Ajax og Bayern München.

Men efter et halvt års tid i stolen som manager for United er kritikken af Louis van Gaal begyndt at komme. Svingende resultater og kedeligt spil, har betydet United kæmper for at holde fast i en top-4 position. Men spørger man Jose Mourinho, så forstår han ikke helt kritikken af kollegaen.

– Han er en fremragende manager, og da jeg kender ham særdeles godt kan jeg også sige, at han er en fantastisk person.

– Jeg ved det kommer til at tage tid for Louis at bygge et hold der kan vinde titler op, men han kan gøre det med FA Cuppen i år og slutte i top-4 og blive der. På samme måde som en spiller har behov for at tilpasse sig, skal van Gaal også tilpasse sig og forståe engelsk fodbold. Det er det samme, siger Mourinho til Sky Sports.

Chelseas kontroversielle manager fortæller desuden, hvordan van Gaal har haft stor indflydelse på hans egen karriere, efter de arbejdet sammen i Barcelona i en periode.

Forrige artikel

U18: Drømmemål sikrer sejren

Næste artikel

Van Gaal: Vi kan håndtere presset

ANNONCE