Inters træner, den tidligere Chelsea-manager Jose Mourinho var den første til at indlede den psykologiske krig, da Inter trak Manchester United i Champions Leagues anden runde.
Hurtigt var han ude og kalde på UEFA til at suspendere Nemanja Vidic i begge kampe for serberens udvisning ved VM for klubhold, men portugiseren måtte sande at det kun blev til en enkelt spilledags karantæne for Vidic.
Med en uge til første kamp, som spiller i Milano, kridter Jose Mourinho op til at tage et nyt psykologisk angreb på Manchester United.
“Før lodtrækningen sagde jeg at United var min favoritmodstander og folk syntes jeg var vanvittig,” fortæller Mourinho i dag til MUTV.
“Hvorfor skulle et europæisk tophold være min drømmemodstander, men jeg foretrak dem fordi det er en stor udfordring og det vil blive svært.
Det er en speciel lodtrækning for mine spillere og jeg behøver ikke motivere dem op til kampen. De bedste kampe er dem imod de bedste modstandere og den bedste modstander i øjeblikket er Manchester United.”
Den tidligere Chelsea-manager er ikke i tvivl om at Inter har en chance i de to kampe, som skal afgøre hvem der når kvartfinalen i Champions League.
“Vi ved vi kan vinde. United er et specielt holdt med specielle spillere. De er meget solide i forsvaret og farlige i angrebet. Når man kigger på deres talent på banen og så på bænken, så ved man det bliver svært.
Men mit hold har en masse erfaring, vi har stort talent og vi ved hvordan man spiller de store kampe.
Det bliver to tætte opgør,” forudser Mourinho.