Mourinho: Vi spillede som vi plejer

Mourinho var glad for sejren, som kom i hus takket være et par hurtige scoringer før pausen.

United er ganske vist stadig blot nummer seks i Premier League, men der er masser af optimisme at spore efter dagens sejr mod de regerende mestre fra Leicester. Chancerne blev udnyttet, og United scorede tre gange mod Kasper Schmeichel og co.

Og i følge manager Jose Mourinho, var det netop det faktum, at chancerne i dag blev sparket ind, det der gjorde forskellen på de tidligere opgør, hvor United har måtte nøjes med uafgjort.

– Vi spillede som vi normalt spiller. Vi spillede godt, og gik efter sejren, mod en svær modstander. Vi havde ikke den bedste start, men så fik vi kontrol over det efter en halv times tid. Vi fik skabt chancer og scorede. Vi scorede, og det er forskellen fra andre kampe.

– Vi forsøgte med 4-4-2, ligesom Leicester, og forsøgte at have to angribere overfor deres to centrale stoppere. Vi ønskede ikke, at de skulle være i overtal mod Zlatan. Vi havde ikke helt den kontrol over kampen som vi normalt har, men så ændrede vi lidt, og fik styr på det, lød det fra Mourinho efter sejren.

Da flere af rivalerne i denne weekend har smidt point, kan United nu med en sejr i næste uge mod Watford, spille sig ind i top-4 for første gang i efterhånden meget lang tid. Men Mourinho gider ikke fokusere på rivalerne, han holder fokus på eget hold.

– Jeg ser ikke på de andre. Vi spillede uafgjort med Hull og slog Leicester, og er stadig i samme situation. Men vi er lidt tættere på de andre hold, og bliver ved med at kæmpe. Men jeg er tilfreds, vi har ikke tabt siden oktober. Hvis vi kunne have ændret nogle af vores uafgjorte kampe til sejre, ville vi ligge fantastisk til i ligaen, sagde Mourinho.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

- Taktiske ændringer var planlagt

Næste artikel

Schmeichel hiver op i sine holdkammerater

ANNONCE