Mourinho: Vindermentaliteten skal genopbygges i truppen

José Mourinho sagde i går, at flere af truppens spillere mangler den vinderattitude, der ellers har været kendetegn for Manchester United.

Manchester United har ikke vundet særlig meget efter Sir Alex Fergusons regime, hvor sidste sæsons FA Cup-triumf må regnes som det absolutte højdepunkt. Netop manglen på trofæer kan have haft en negativ indflydelse på truppens spillere, siger Mourinho.

– Jeg snakkede allerede om mesterskab på mit første eller andet pressemøde i denne klub. Det gjorde jeg fordi, at jeg mener, det er det eneste en manager i denne klub kan være tilfreds med, sagde Mourinho i følge Sky Sports.

– Det var nemt at sige, at vi skulle forbedre spillet, da jeg startede som manager, for der kendte jeg ikke spillerne særlig godt. Jeg var dengang ikke klar over, at nogle spillere skulle vænne sig til at vinde hver eneste kamp igen.

– Vindermentaliteten skal være en del af din DNA, og det er det bare ikke hos alle lige nu. Flere har brug for tid til at komme ud af deres comfort zone og opbygge denne vindermentalitet.

José Mourinho er dog ikke i tvivl om, at det kan genopbygges hos Manchester United. Det handler om, at spillerne får mere og mere smag for de store sejre, og derfor er det også vigtigt at vinde trofæer allerede i år.   

– Det er sådan nogle ting, jeg taler med Mr. Woodward og ejerne omkring. Jeg mener, at hvis vi skal have dræberinstinktet og den rette United-DNA tilbage, så bliver vi nødt til at gribe chancerne og vinde trofæerne igen.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

- Flere skal score målene

Næste artikel

Optakt: Leicester City - Manchester United

ANNONCE