Robin van Persie blev skiftet ud i træningskampen mod Yokohama den anden dag, da han kunne mærke en smule i baglåret. Det kunne muligvis skyldes en hård uges træning i Sydney, hvor Moyes har fortalt, at RvP blev trænet hårdt.
Men de metoder vækker undren hos en førende hollandsk fitness-træner, som kalder Moyes for en dinosaur.
– I Sydney sagde Moyes, at man havde overtrænet van Persie for at opbygge hans fitness. Så fik han altså denne muskelskade i Japan, og det får dig til at tænke på, hvordan det kan være at disse forhistoriske metoder stadig kan finde sted på højeste niveau.
– Den eneste måde at løse dette problem i Jurassic Park er, ved at forbedre uddannelsen af disse dinosaur-trænere, fitness-klovne og videnskabs-cowboys. Overalt under pre-season ser man disse overtræningsskader, siger Raymond Verheijen, der er tidligere fitness-træner hos blandt andet Barcelona, Chelsea og Manchester City.