Manchester Uniteds hollandske angrebses, Robin van Persie, har døjet med en skade i låret, der har holdt ham ude siden starten af december måned. Moyes har tidligere antydet, at angriberen måske ville kunne nå at blive klar til kampen mod Spurs 1. januar, men det når han definitivt ikke.
– Van Persie er ikke helt klar endnu. Forhåbentligt er det ikke alt for langt væk, siger Moyes således på dagens pressemøde forud for kampen.
Wayne Rooney pådrog sig ligeledes en skade inden kampen mod Norwich, som har holdt angrebsesset ude af træningen siden. Moyes håber på, at “Wazza” bliver klar, selvom han ikke trænede med i dag heller.
– Vi er nødt til at vente og se. Han trænede ikke med i dag, så vi vil se på ham i morgen og se, hvordan han har det.
Kampen mod Spurs sparkes i gang i morgen, kl. 18.30 dansk tid og vises på TV3+.