Moyes roser matchvinder Welbeck

David Moyes er godt tilfreds med indskiftede Danny Welbeck, som ifølge manageren ændrede kampens forløb mod Norwich.

Manchester Uniteds spil i første halvleg mod Norwich var ganske kummerligt, men det blev bedre efter pausen. En af de vigtigste årsager hertil var Danny Welbeck, som kom på banen fra anden halvlegs start. 

Udover at han scorede kampens eneste mål, deltog han flittigt i opspillet og var en af sit holds bedste efter pausen. Det lagde David Moyes også godt mærke til.

– Danny Welbeck kunne ikke score ret ofte i sidste sæson, men han ser ud til, at han gør det hver gang lige nu. Han ændrede kampen idag, da han kom på banen, siger manageren til BBC Sport. 

Med sejren over Norwich har de forsvarende mestre sikret sig seks point på blot tre dage mellem jul og nytår, og det skal man ikke kimse af, selvom modstanderne hed Hull og Norwich. Det er sejrene, det handler om lige nu.

– Norwich gjorde fantastisk figur i dag, men det gjorde vi også. Vi holdt det stramt nede bagved. At komme væk med to sejre på tre dage i Premier League er en god måde at komme tilbage for os, siger David Moyes, der kan se sit hold kravle op på en foreløbig sjetteplads med resultatet.

Forrige artikel

Rooney forventes klar mod Spurs

Næste artikel

United taber kampen om Gündogan?

ANNONCE