Moyes: Vi var uheldige

David Moyes var ærgerlig efter 2-1-nederlaget til Stoke, som han mente var et resultat af brændte chancer og uheld.

Der var lagt op til den helt store fest i går. Med Juan Mata, Robin van Persie og Wayne Rooney i startopstillingen og en god sejr over Cardiff i ryggen, tog Manchester United til Britannia Stadium.

Festen udeblev, og “de røde djævle” måtte rejse tilbage til Manchester med et 2-1-nederlag. Holdets manager, David Moyes, var tilfreds med indsatsen, hvorfor det var ekstra ærgerligt, at det ikke blev til point.

– Vi spillede godt. Vi havde bestemt ikke heldet med, men vi kan kun klandre os selv for, at vi ikke udnyttede vores chancer, sagde den pressede manager efter kampen til MUTV.

Stoke kom foran på et frisparksmål af Charlie Adam, som blev rettet af i muren. Et eksempel på, at tingene ikke gik Uniteds vej i går, mener Moyes. 

– Jeg synes, det var meget kendetegnende for kampen. De scorede, efter at vi havde kontrolleret størstedelen af kampen. Jeg tror, den var gået forbi, men den blev rettet af og gik ind.

Manchester United ligger efter kampen fortsat på en syvende plads i Premier League med seks point op til Liverpool på fjerdepladsen. Scouserne har imidlertid spillet en kamp mindre end United.

Forrige artikel

Stoke standsede glædelig reunion

Næste artikel

Smalling efterlyser lidt held

ANNONCE