Wayne Rooney fik som forventet en hed modtagelse, da den tidligere Everton-spids 15. januar blev matchvinder på Anfield, og i forbindelse med scoringen optrådte en kende provokerende overfor den berømte The Kop.
Det blev for meget for en Liverpool-fan, der valgte at kaste til måls efter Rooney med sin mobiltelefon. Han ramte ikke, men TV-billeder viste tydeligt en mobiltelefon flyve lige forbi Rooney, og nu kan ejeren måske se frem til straf. I hvert fald menes det nu, at mobiltelefonens ejermand er fundet.
Prisen for at kaste til måls efter Uniteds nummer 8 er en tur i retten for den 35-årige mand, man formoder står bag. Merseyside Politi bekræftede tirsdag således overfor BBC, at de den 27. juli har bedt den 35-årige mand møde op i retten.