Få overblikket over mulig midtbane-revolution

Der kommer til at ske markante ændringer på Uniteds midtbane til sommer og engelske Sky Sports har meldt at klubbens ønskeliste er lang. Få et overblik herunder.

Manchester United går en afgørende sommer i møde, og ifølge nye meldinger arbejder klubben allerede nu på en omfattende transferstrategi.

United forventes først og fremmest at skulle sige farvel til en række spillere, før nye kan komme ind. Vi ved på nuværende tidspunkt, at Casemiro ikke forlænger sin kontrakt og forlader efter al sandsynlighed United til sommer, mens også Manuel Ugarte nævnes blandt dem, der kan forlade klubben.

Sky Sports nævner, at Carlos Baleba, Elliot Anderson, Sandro Tonali, Adam Wharton og Joao Gomes er navne, der står på ønskelisten til midtbanen. Alle spillere med Premier League-erfaring, som man havde held med i sommeren 2025, hvor Mbeumo og Cunha kom til klubben og indtil videre har været en succes.

Det er ikke kun på den centrale midtbane, at Manchester United skulle have øjnene rettet mod, for at styrke truppen til sommer.

Sky Sports skriver, at Lewis Hall, Iliman Ndiaye og Yan Diomande alle tre er på Uniteds liste. Her er det kun Diomande, der ikke har den Premier League-erfaring, man ellers har været på jagt efter.

Også Laurie Whitwell, journalist for The Athletic, melder, at han forventer aktivitet omkring Uniteds midtbane.

– To midtbanespillere er helt sikkert målet. Men når man begynder at tænke på mulige afgange, kan det endda blive tre, fordi Ugarte har haft en sæson, hvor han har været ineffektiv, udtaler Whitwell.

En ting er i hvert fald sikkert; Der kommer til at ske ændringer på Uniteds midtbane til sommer. Nu må vi bare se, om det er med 1, 2 eller 3 tilgange.

1 kommentar
  1. Synes det lyder som nogle rigtig fornuftige mål. Den af midtbanespillerne jeg er mest lunken ved, er Tonali. Men overordnet set et super fornuftigt felt, efter mine bedste begreber. Ser gerne to, og helt fantastisk hvis vi kan få tre så stærke navne til midtbanen. Ugarte er for mig at se ubrugelig og bør ikke tælle som en af truppens muligheder på midtbane. Nej, vi har kun Mainoo til to pladser til sommer, hvis Casemiro tager videre.

    Lewis Hall til venstre back ville jeg også se som lidt af et scoop. En arvtager for Luke Shaw og så kan venstre backen være sikret for de næste rigtig mange år. Vi ved jo desværre ikke hvornår Luke Shaw er ude med årelange skader igen.

    De to sidstnævnte spillere behøver jeg ikke. Jeg forholder mig skeptiske til begge to. Især Diamonde som er en af de her spillere der er blevet talt meget højt op. Jeg ville ikke investere i en som ham, han bliver forbandet dyr, og jeg ved slet ikke om der er krummer i ham, når det kommer til stykket.
    Hvis endelig der er penge til en spiller til forreste geled, så ser jeg langt hellere vi får en 9’er frem for en kantspiller. Ligesom med Ugarte, så anser jeg også Zirksee som godt og vel ubrugelig på det her niveau. Vi har kun Sekso til den position.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Udsigter til et nyt stadion går fremad

Næste artikel

Ingen vendskabskampe: United-truppen tager på træningslejr i kamppausen

ANNONCE