Nani undersøges mandag

Manchester Uniteds lægestab vil i dag mandag underlægge Luis Nani en række undersøgelser, der har til formål at vurdere skadens alvor. Det skriver The…

Manchester Uniteds lægestab vil i dag mandag underlægge Luis Nani en række undersøgelser, der har til formål at vurdere skadens alvor. Det skriver The Guardian.

Luis Nani måtte i søndagens 3-1-nederlag til ærkerivalerne fra Liverpool udgå i utide, efter Jamie Carragher havde udsat ham for en vanvidstackling.

Således kunne man efter episoden se en samling stærkt ophidsede United-spillere kræve Carraghers hoved på et fad, mens Nani selv lå i tårer på banen.

Dagen derpå er der stadig intet nyt om omfanget af skaden. Således har United blot bekræftet, at Nani har pådraget sig en alvorlig flænge i skinnebenet.

Gårsdagens episode bragte desuden sindet så meget i kog hos David Gill, at han efter kampen opsøgte dommer Mike Riley for at få en forklaring på, hvorfor Jamie Carragher blot slap med en advarsel.

Forrige artikel

Hernandez var et super indkøb

Næste artikel

Carrick: Har altid følt mig sikker

ANNONCE