Nani vil profitere på salg af Ronaldo

“Real Madrid er en stor klub, og det bliver godt for ham. Jeg tror, jeg kan få flere muligheder nu.” Nani har reageret positivt på Manchester Uniteds…

“Real Madrid er en stor klub, og det bliver godt for ham. Jeg tror, jeg kan få flere muligheder nu.”

Nani har reageret positivt på Manchester Uniteds villighed til at sælge landsmanden Cristiano Ronaldo til Real Madrid.

Den unge fløjspiller håber, at Ronaldos afgang fra klubben vil give ham flere muligheder for at vise sig frem i næste sæson.
Det lykkedes ikke for Nani at imponere i løbet af sidste sæson, og han er flere gange blevet rygtet på vej væk fra “de røde djævle”.

Men Nani selv ser Ronaldos opsigtsvækkende skifte som åbningen til den periode, hvor han skal sætte sig endelige aftryk i Manchester.

“Han har gjort et utroligt job, så jeg synes, han fortjener det. Det er en fantastisk mængde penge, udmærket og fair pris for, hvad han har gjort,” siger Nani ifølge Setanta Sports til IOL.

“Cristiano har været meget vigtig for Manchester, men nu tror jeg, at jeg kan vise min værdi, og at de vil gamble mere på mig,” fortæller han.

Forrige artikel

Gray: Ronaldo er uerstattelig

Næste artikel

Glazer afviser indblanding

ANNONCE