Nanis hovedrolle mandag

Nani fik gjort meget opmærksom på sig selv, da han udnyttede 4-0 stillingen i anden halvleg i lørdags med at drille Arsenals forsvarsspillere med elegante…

Nani fik gjort meget opmærksom på sig selv, da han udnyttede 4-0 stillingen i anden halvleg i lørdags med at drille Arsenals forsvarsspillere med elegante driblinger.

Med en allerede ydmygende stilling hængende over hovedet blev det for meget for flere af Arsenals spillere, som gik hårdt til angreb på den portugisiske wing.

Det fik holdets erfarne spiller Gilberto til at mane til besindighed både hos Arsenal og Nani.

“Nogle af vores spillere var rasende over han gjorde det. Det var vigtigt for os ikke at miste kontrollen og miste endnu en mand,” udtaler Gilberto til The Sun.

“Jeg talte med ham og sagde det ikke var nødvendigt for ham at gøre det der og at han kunne risikere at få en meget grim tackling.

I mens har det engelske fodboldforbund meddelt, at William Gallas´s nedsabling af Nani i kampen vil få følger for den franske anfører på Arsenals hold.
Hvis dommer Alan Wiley siger han ikke så episoden, så kan Gallas meget vel se frem til tre spilledages karantæne, skriver The Daily Mail.

Nani fik efter kampen kritik fra både Arsene Wenger og Sir Alex Ferguson for hans drible-show.

“Han var rigtig god, men det var ikke noget han behøvede at gøre. Det var lidt respektløst. Unge spillere vil vise hvad de kan og jeg håber at han lærer fra det og ikke gør det igen,” lød det meget diplomatisk fra Wenger.

Sir Alex Ferguson var også selv gal i skralden over Nanis boldlækkerier.

“Han skal ikke gøre sådan noget. Jeg vil tage en snak med ham,” sagde han efter kampen.

Forrige artikel

Benzema afviser United

Næste artikel

Wenger: Dårlige baneforhold på Old Trafford

ANNONCE