– Nemmere at forsvare sig end at angribe

Louis van Gaal var tilfreds med sejren, og nedtonede samtidig rygterne om indkøb i løbet af denne måned.

1-0 hjemme mod Sheffield United fra League One, efter en ikke just prangende præstation af United. En præstation, der efterfølgende har medført massiv kritik af holdet og specielt manager Louis van Gaal.

Hollænderen var efterfølgende tilfreds med sejren, og mindede om, at det altid er nemmere bare at forsvare sig end at angribe og nedbryde en solid defensiv.

– Det var en god modstander, men vi må spille hurtigere end vi gjorde i dag. Det er altid nemmere at forsvare sig end at angribe, men vi vandt og det var det vigtigste i dag. Jeg er glad for endnu et clean sheet, men er vældig skuffet over hvor få chancer vi skaber.

– Ingen snakker om hvor få chancer Sheffield United skabte, men kun om hvordan de forsvarede sig. Men vi må gøre det bedre end i dag, sagde van Gaal.

Louis van Gaal blev også spurgt ind til aktiviteten i transfervinduet, men han kom med en noget nedslående melding til de fans, der håber på et par forstærkninger i løbet af de kommende uger.

– Det er ikke rigtigt at købe nye spillere i januar. Hvis vi tror på, at de kan bidrage med en masse, så vil vi måske se på det, lød det fra van Gaal.

Denne artikel kunne have været skrevet af dig – Bliv frivillig skribent på Danmarks største Manchester United site – Læs mere her

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

Scholes: Alle keder sig

Næste artikel

- Stolt af mine spillere

ANNONCE