Neville: Den kommende manager skal fastholde Uniteds filosofi

Aldrig nogensinde igen skal en Manchester United-manager forsøge at ændre på klubbens filosofi. Sådan siger Gary Neville i sin podcast på Sky Sports efter sejren over Tottenham.

De vanskelige tider under David Moyes, Louis van Gaal og José Mourinho har lært os én ting: Det nytter ikke noget, at udefrakommende forsøger at ændre på fodboldfilosofien i Manchester United.

Det mener Gary Neville, der forklarede sit synspunkt i et 20 minutter langt podcast på Sky Sports i søndags:

– Ingen skal nogensinde have lov til at komme ind på Manchester Uniteds træningsanlæg igen og implementere deres egen fodboldfilosofi. Det må være slut nu. Manchester Uniteds filosofi er for dyb og meningsfuld for klubben. Det er ligesom Barcelona eller Ajax, lød det fra Neville. 

Den tidligere Manchester United-kaptajn indrømmede, at han også selv bakkede op om Sir Alex Fergusons skiftende afløsere og pointerer, at han ikke kritiserer klubben. Men alle, inklusive ham selv, er blevet klogere nu:

– I Manchester United spiller du hurtig angrebsfodbold, der er underholdende. Du bringer spillere fra akademiet, og du vinder. 

Holdets manager i øjeblikket er som bekendt Ole Gunnar Solskjær, der er ansat indtil udgangen af sæsonen. Hvis du vil vide mere om, hvordan Solskjær forstår “The United Way”, kan du købe vores jubilæumsbog for 129,- og få adgang til det 14 sider lange, ekskluve interview med nordmanden samt en masse andet unikt indhold.

 

Forrige artikel

Giuseppe Rossi træner med i United

Næste artikel

På lånt tid: J. Pereira og Willock retur fra udlån

ANNONCE