Neville hylder Luke Shaw

Gary Neville mener United har gjort et kup, ved at sikre sig den ekstremt talentfulde Luke Shaw.

– At United bruger 27 mio pund på ham, er fordi de har set hvilket enormt talent han er. Vi snakker altså om en med et fænomenalt potentiale. Han er stærk, er rolig med bolden, kan drible forbi modstandern og slå gode indlæg. Luke Shaw er fantastisk, lyder det fra Neville i Manchester Evening News.

Det er store ord om den bare 19-årige venstreback, som er hentet til Old Trafford fra Southampton denne sommer. Og der er pt udsigt til masser af spilletid i United-trøjen for Shaw, eftersom Patrice Evra er ved at være klar for Juventus. Noget Gary Neville dog er ærgerlig over.

– Jeg må indrømme, at jeg både er overrasket og skuffet over at Patrice rejser. Med al hans erfaring, ville han være perfekt at have et år mere, også så Shaw kunne lære af ham, siger Gary Neville.

Selv om Neville har store forventninger til Luke Shaw, maner han alligevel til besindighed. Det er trods alt ikke nemt for en ung knægt at komme til Manchester og præstere på absolut topplan fra dag 1. Han skal have lov at udvikle sig.

– I United kan han opnå alt hvad han vil, og han er hentet hertil som en del af en langsigtet strategi. Men han har brug for at finde sig til rette. Jeg forventer han spiller en god sæson, men at der nok vil gå 1-2 år før vi virkelig ser en fantastisk back. Alle på 18-19 år begår fejl, men det går spillere på 28-29 år altså også. Jeg lavede selv fejl gennem hele min karriere, men man skal have lov at vokse og udvikle sig hele tiden.

– Manageren van Gaal har en imponerende liste når det gælder om at udvikle unge spillere, så jeg tror alt er perfekt for Luke. Han er kommet til den rigtige klub. Han skal nu lære at tackle presset, for i United kræves der et specielt temperament for at overleve, lyder det fra den assisterende engelske landstræner.

Forrige artikel

Van Gaal: United skal være som Holland

Næste artikel

Meulensteen: Van Gaal skal bygge helt nyt hold

ANNONCE