Neville: Vi grinte af Rafa Benitez

Rafa Benitez beskyldte i 2009 Sir Alex for at påvirke dommerne, og mente at dette havde en betydning for konkurrencen i ligaen. Det skulle han ikke have gjort.

I januar 2009 leverede Rafa Benitez et såkaldt rant, der i dag er legendarisk. Han beskyldte Sir Alex Ferguson for at forsøge at påvirke dommerne til at dømme til Uniteds fordel. I fem minutter snakkede han om facts og kom med flere eksempler på, hvordan skotten påvirkede dommerne og FA.

På det tidspunkt i sæsonen førte Liverpool ligaen foran Manchester United. Benitez følte ikke, han ville deltage i Sir Alexs ‘mindgames’, men i United var fornemmelsen, at Liverpool-manageren var påvirket, og at dette rant var bevis på det. Det fortæller Gary Neville.

– Jeg kan huske, at jeg sad og så det om aftenen, og jeg tænkte ‘Hvad har han gang i?’. Jeg kunne lige forestille mig, at Sir Alex sad derhjemme og tænkte ‘Jeg har ham’.

– Hvis man vil starte et slag med en anden manager i pressen, så skal du være sikker på, du vinder. Her gik han ind og udfordrede Sir Alex i et spil, han havde opfundet. Man havde snakket om disse mindgames i mange år uden at vide, hvor effektfulde de egentlig var. Det her viste, at det havde en betydning, siger Neville til Sky Sports.

Manchester United endte med at vinde Premier League den sæson foran Liverpool, og mange mener, at Benitez’s udfald mod United-manageren havde en stor indflydelse på dette. Den tidligere Liverpool-anfører Steven Gerrard fortæller, at han var pinlig berørt over sin managers optræden.

– Rafa blev ved med at gentage ‘fakta, fakta, fakta. Jeg kunne ikke tro mine øre. Det var tåkrummende. Efterfølgende mødtes jeg med nogle af United-spillerne med landsholdet, og de fortalte om, hvordan Sir Alex grinte af Rafa og sagde ‘Jeg har ham’.

 

Se i videoen nedenfor Gary Neville og Jamie Carragher, der genser en tidligere kamp mellem Manchester United og Liverpool.

 

 

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

- Klopp drømte om United

Næste artikel

Derfor er Liverpool-kampene stadig størst

ANNONCE