Den finske landsholdsmålmand erkender, at det kunne være stort at komme til en storklub, men afviser samtidig, at han nogensinde skulle have udlagt historien, som engelske medier i går gjorde det.
“Jeg lavede en halv times interview med avisen, og det gik ganske fint. Vi snakkede om forskellige ting, og midt i samtalen spurgte journalisten til de sædvanlige transferrygter. Jeg svarede ham, at det ikke var noget jeg spekulerede over, men sagde samtidig, at alle selvfølgelig ville snakke med United eller Arsenal, hvis de kom og ville have en.”
“Det var alt, hvad jeg sagde og derfor fik jeg noget af et chok, da jeg læste avisen. Jeg har aldrig sagt, at jeg vil til en af de to klubber, eller at jeg vil væk i det hele taget. Det var bare en kommentar til et ganske ledende spørgsmål og citatet var taget fuldkommen ud af sammenhængen,” raser Niemi ud på Southamptons hjemmeside.