Nike afviser AIG-problemer

4 gange er det store forsikringsselskab blevet reddet af den amerikanske regering for at overleve, men fortsat sidder AIGs logo fast på Manchester Uniteds…

4 gange er det store forsikringsselskab blevet reddet af den amerikanske regering for at overleve, men fortsat sidder AIGs logo fast på Manchester Uniteds trøjer som bevis på deres hovedsponsorat i klubben.

Koncernen har allerede gjort det klart, at de ikke har i sinde at forlænge sponsoratet med Manchester United efter næste sæson og vil dermed få deres logo på de nye trøjer, som Nike lancerer for Manchester United til sommer.

Produktionen og designet af trøjen har dog været op til diskussion blandt fodboldfans, da snakken først gik på at AIG ville trække sig ud af aftalen før tid.
Da dette ikke blev tilfældet, så kunne Nike og United ånde lettet op, men nu overvejer AIG nyt navn og logo.

Spekulationerne går nemlig nu på om AIG vil ændre navn til AIU, som deres hovedkontor på Manhatten i New York har gjort. Dette skridt vil betyde et nyt logo og spørgsmålet er så om United og Nike vil spille med det gamle eller nye navn på trøjen.

Nike afviser dog overfor The Telegraph, at AIG har været til gene for produktionen.

“For 09/10 sæsonen er alle Manchester Uniteds trøjer og træningsdragter produceret med AIGs logo, som aftalt i AIGs aftale med klubben.
Spekulationerne om AIG har haft en meget lille indflydelse på vores produktion af dette produkt,” siger en talsmand fra Nike til The Telegraph.

AIG mangler fortsat at spille for den sidste sæson som sponsor. De 14 millioner pund skal betales til sommer.

Forrige artikel

Gascoigne: Fortryder ikke at have spillet for United

Næste artikel

Sir Alex stopper efter næste sæson

ANNONCE