Nye forhandlinger om forlængelse til David de Gea

Manchester United og David de Geas agent Jorge Mendes har angiveligt genoptaget forhandlingerne om en kontraktforlængelse.

Bare 10 dage efter David de Gea var på nippet til at skifte til Real Madrid, så har Manchester United og målmandens agent Jorge Mendes genoptaget forhandlingerne.

En række medier både i Spanien og England hævder at  de to parter nu igen er gået til forhandlingsbordet efter at transferen til Real Madrid brød sammen i allersidste sekund af transfervinduet.

David de Gea har endnu ikke optrådt for Manchester United i denne sæson efter at Real Madrids interesse påvirkede spanieren så meget, at Louis van Gaal nægtede ham spilletid.

Forholdet ser dog ud til at have udviklet sig til det bedre. Den spanske landsholdsmålmand trænede således med førsteholdet i dag efter at han tidligere har måttet se sig forvist til reserverne.

Det er dog fortsat usikkert om han får genkald til lørdagens rivalopgør imod Liverpool. Dette afhænger dog mere af spanierens form end hans forhandlinger, antydes det i England.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

U21: Hattrick sikrede sejren

Næste artikel

Månedens spiller blev den nye italiener

ANNONCE