(Photo by Gualter Fatia/Getty Images)
Rygterne har svirret og artikler er udkommet i fuldt flor. Ifølge en bred skare af fodboldmedier er det ikke længere et spørgsmål, om Rúben Amorim overtager jobbet som cheftræner i Manchester United. Den portugisiske klub var også selv ude og bekræfte, at United tirsdag var villige til at udløse kontraktens firkøbsklausul på 8,3 millioner pund. Nu handler det nærmere om, hvornår det sker og ikke, hvis det sker. De nærmere detaljer om den 39-årige træner er også blevet beskrevet i nærværende medie.
Men ifølge The Times lader Sporting ikke deres trænertalent gå så nemt.
De skriver, at Amorim vil medbringe sin egen trænerstab fra Sporting, og sker det, så kræver Sporting, at United punger mere ud og betaler 4,1 millioner pund. De tre trænere, han gerne vil have med til Old Trafford, er assistentmanager Adélio Cândido, assistenttræner Carlos Fernandes og målmandstræner Jorge Vital.
Samtidig vil de portugisiske mestre holde på Amorim indtil næste landskampspause, så han ikke stopper med det samme, men fortsætter som træner for Sporting i deres næste tre kampe. Måden, de har tænkt sig at gøre det på, er, at de udnytter den 30-dages opsigelsesfrist, Amorim har i sin kontrakt. Rygterne går på, at cheftræneren for Sportings B-hold, Joao Pereira, er udtænkt som ny træner, men hvis Sporting formår at trække processen lidt i langdrag, kan de gøre ham klar i kulissen.
Hvis de nye oplysninger står til troende, kommer Rúben Amorim ikke til at stå i spidsen for United i nærmeste fremtid. I stedet bliver det ten Hags assistent og tidligere klublegende Ruud van Nistelrooy, der skal rette op på tingene i United. Hans første kamp spilles mod Leicester i aften klokken 20:45.
Hmm er det ikke en smule mærkværdigt at man både vil kræve en fastsat frikøbs klausul og udløse en opsigelses klausul..?
Kan dog godt forstå at Sporting vil have kompensation for de tre fra staben…
Det lugter bare langt væk af, at de vil presse United på pengepungen, fordi de kan se Uniteds desperation.. usmageligt egentlig..
Tja enig….United tax som sædvanligt 🫡
Syntes egentlig ikke det er så usmageligt igen – det er jo ikke Sportings skyld at united opsiger med Ten Hag med så kort varsel. Sporting har jo også sportslige mål, og en pludselig trænerafgang fra den ene uge til den anden må være ekstrem vanskelig at håndterer.
Hvis det var den anden vej rundt, så ville jeg saftsuseme også håbe, at United kæmpede med næb og klør for at holde på en succesfuld træner samt stab.
Tja måske, men hvad er pointen i at holde på en træner der gerne vil væk i et månedet og ca tre kampe…?
Som sagt forstår jeg så udemærket den krævede kompensation på staben også…selvfølgelig.
Men når Amorims frikøbs klausul er aktiveret syntes jeg at den bør gælde øjeblikkeligt og ikke om en måned først.
Jeg tror formålet er, at de køber sig lidt tid til at finde den rette erstatning. Selvom Amorim øjensynligt gerne vil væk, tror jeg han stadigvæk vil kunne levere bedre præstationer med holdet i de 3 kampe end en ny træner vil kunne.
I forhold til ikrafttrædelsen, så kommer det an på klausulen. Hvis det ikke er angivet, at det er med øjeblikkelig virkning, så er der måske ikke så meget at gøre.
Håber personligt, at han kommer ind nu, men er heller ikke så bange for at RvN står ved roret i weekendens kamp.
Enig, efter præstationen igår er jeg helker bekymret, og kan sagtens følge den præmis du nævner.
Tålmodighed er en dyd, og med tanke på tålmodigheden med EtH kan vi alle nok vente lidt på Amorim.😅
Alt godt kommer som bekendt til den som venter…🥳👍