Sådan forventer vi, at United stiller op i aften

Erik ten Hag er ikke længere manden, der skal sætte Manchester Uniteds holdopstilling. I stedet bliver det Ruud van Nistelrooys elleve udvalgte, som skal trække i den røde Manchester United-trøje, og det gør det svært at forudsige.

(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Som om det ikke var svært nok i forvejen at forudsige, hvordan Manchester United stiller op i EFL Cuppen, har klubbens ledelse nu kun gjort det endnu sværere efter fyringen af Erik ten Hag.

Klubben står i et vadested, hvor intet er sikkert, og hvor Manchester Uniteds tilgang til EFL Cuppen blot er en parentes blandt de mange spørgsmål, klubbens tilhængere stiller sig selv.

Det virker til, at klubben har forhandlet en aftale med Ruben Amorim på plads. Der er derfor en chance for, at man allerede nu vil vænne spillerne til at spille i et 3-4-3-system, men det forventer jeg dog ikke.

Jeg forventer, at Ruud van Nistelrooy vælger at stille med stærkeste holdopstilling. Hans job er udelukkende at sikre klubben de bedst mulige resultater, indtil næste mand tager over.

Derfor tror jeg faktisk ikke på, at vi kommer til at se nogle store ændringer i startopstillingen fra West Ham-kampen på trods af nederlaget. Det vides ikke endnu, om Noussair Mazraoui er skadet, eller om han er klar til at spille, efter han måtte udgå sent i West Ham-kampen. Hvis han ikke er klar til at starte, er der en chance for, at vi får lov at se den unge Harry Amass på banen.

Måske klemmer Manuel Ugarte sig ind på den centrale midtbane, men både Christian Eriksen og Casemiro gjorde en fin figur senest, så hvis en af de to bliver bænket, ville det komme bag på mig.

Manchester United

Onana

Mazraoui – de Ligt – Martinez – Dalot

Eriksen – Casemiro

Rashford – Bruno(c) – Garnacho

Højlund

1 kommentar
  1. Jeg forventer ikke de store ændringer fra Ruud, han ved at holdet “bare skal holdes varmt” og kaster sig derfor ikke ud i store taktiske revolutioner i denne kamp….

    Det skal nok komme med Amorim…

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Kommentar: Her gik det galt for ten Hag i United

Næste artikel

Nye Sporting-krav besværliggør forhandlinger om Rúben Amorim

ANNONCE