OBS: Everton-kamp spilles lørdag

I flere måneder har hjemmekampen mod Everton været sat op som tv-kamp hos Setanta, der havde rykket kampen til mandag den 2. februar. Men aftenens…

I flere måneder har hjemmekampen mod Everton været sat op som tv-kamp hos Setanta, der havde rykket kampen til mandag den 2. februar.

Men aftenens Merseyside-brag i FA Cuppen mellem Liverpool og Everton får nu indflydelse på kamptidspunktet. Eftersom Everton for anden gang på en uge fik 1-1 på Anfield, skal de blåblusede i omkamp. Den spilles 4. februar og vil altså ligge kun to døgn efter opgøret på Old Trafford.

Af den grund flyttes United – Everton to dage frem til lørdag. Intet spilletidspunkt er endnu fastlagt, men eftersom Setanta sidder på rettighederne til kampen og ikke har udfyldt kanalens kamptidspunkt 18.30, er det nærliggende at tro, at det ender med kickoff på dette klokkeslet.

Følg med i OldTrafford.dk”s kampprogram, hvor det endelige spilletidspunkt i løbet af de kommende dage vil fremgå.

Forrige artikel

Derby kan få revanche

Næste artikel

Optakt: West Bromwich Albion - Manchester United

ANNONCE