Officielt: Amorim fyres i iskold pressemeddelelse

Nyheden om Amorims fyring er nu officiel.

En pressemeddelelse på bare 93 ord udgør meddelelsen om, at Manchester United har valgt at fyre Ruben Amorim.

Der er ikke så meget som et citat fra hverken ledelsen eller Amorim selv, men bare en kort “tak” for hans tid i klubben.

Forklaringen er, at klubben har valgt at skifte træner for at opnå en højere position i tabellen, uden at nævne de åbenlyse stridigheder mellem Amorim og Wilcox.

Du kan læse mere om fyringen her.

6 kommentarer
  1. Hvor er jeg træt, flov og ked af vores klubs situation. Det her er fuldstændig vanvittigt og vi bliver endnu en gang til grin. Man ser, at der er rimelig fremgang, gode spillere er kommet til og så vælger man at fyre manden. Jeg ved godt, at der er sket noget i kulisserne, men det her er jo igen 3 skridt tilbage. Ting tager tid. Se på Arteta i Arsenal. Manden har vundet en FA-cup på 5 år og er stadig manager og ved at bygge et super hold op. Klopp fik tid og vandt 1 PL titel samt en CL, men er legende i Liverpool. Vi bliver ved med at fyre dygtige managers og skal starte forfra hver gang. Hvad siger spillerne til det? Hvad med de nye spillere, der er købt ind til systemet? De valgte vel klubben pga. Amorim og projektet.
    Jeg er så træt og giver sgu snart op på det hele. Trods op og ned i denne sæson var jeg faktisk ved at tro på noget stort til næste sæson. Nu ved jeg sgu ikke.
    Nu håber jeg bare ikke man ansætter Gareth S. Men hvem gider efterhånden jobbet i vores klub.

  2. United er et galehus, men jeg synes vi flere gange har begået den fejl at sætte alt ind på én manager, hans yndlingsspillere, og med Amorim, også spillestilen. Jeg synes Amorims udtalelse om at ville være manager var MEGET problematisk. United skal netop kunne udskifte manager uden at starte helt forfra og selvom min tillid til ledelsen ej heller er stor, så ser jeg hellere et stabilt fundament uden manageren end en god/acceptabel manager, som trækker tingene i én fast retning. Timingen er dårlig og jeg mener også at han skulle have haft sæsonen ud. Når det så er sagt, så er det IKKE acceptabelt at der er splid mellem manageren…. nej hov Head Coach og den sportslige direktion. Spilleren er ikke større end klubben og det samme gælder træneren. Men ja vi er da rykket tilbage til start, selvom jeg tror på at kvaliteten i de nye spillere rent faktisk stiller os bedre end da Amorim tog over.

  3. Here we go again…

    Det er da godt nok svært at finde hoved og hale i endnu en fadæse fra den sportslige ledelse og cheftræneren, og jeg kan ikke helt finde ud af hvordan jeg har det med det. Ud fra pressekonferencen lader det jo til at der ikke har været enighed omkring Amorims rolle i klubben (cheftræner eller manager) – jeg synes altid at det har stået soleklart at han var cheftræner. Nu hvor Amorim begynder at så tvivl i den rolle, virker det jo som at noget er helt ved siden af.

    Telegraph skriver: “The decision to sack Ruben Amorim was made ahead of the Leeds United game after a meeting between the now former manager and Director of Football Jason Wilcox on Friday. Wilcox had intended the meeting to be a positive look at the evolution of the team but when the 343 system was raised, Amorim blew up”

    Man bliver nødt til at stille ledelsen til ansvar for de her rocker-beslutninger, timingen og at man ikke formår at fortælle manden der skal overtage pladsen som kaptajn hvad hans rolle egentlig er og hvem der er ansvarlige for hvad. Hvis der er bare en smule sandhed i det Telegraph skriver, så har Wilcox “blandet sig” i noget Amorim mener er hans domæne – så er banen jo ikke kridtet godt nok op. Og når vi nu er ved systemet: hvad havde de regnet med? Amorim er Mr. 3-4-3. Han er ansat til at spille det system, så det kan jo ikke komme bag på nogen at det er det han gør? Resultaterne har ikke været prangende, men lidt forbedringer var der da at spore. Når det er sagt så tror jeg ikke at der kan være tvivl om at den her fyring absolut intet havde at gøre med præstationerne på banen, men uenighed mellem cheftræner og ledelse. Ledelsen har ansat Amorim. Pilen peger én vej. Ledelsen. Fjolser og amatører er hvad de er. Nu starter vi forfra med en ny cheftræner og hvem i alverden går og drømmer om at stå i spidsen for sådan et galehus?

  4. Der kunne næppe være andre veje efter gårsdagens pressemøde – men beslutningen var måske taget allerede inden.
    Det er jo helt gak at sidde og sige “jeg fortsætter 18 måneder endnu og så kan vi komme videre”. Altså, den kan man ligesom ikke komme videre fra. Og så med den attitude han kørte.
    Jeg ved at mange har elsket hans ærlighed – jeg må indrømme, at jeg synes han har været forfærdelig i pressen. Så mange gange har han sagt ting, som man OBVIOUSLY ikke siger offentligt.
    At man ikke nødvendigvis siger ALT hvad man synes og tænker er jo ikke at være uærlig. Jeg tror ikke der er ret mange der ville kunne lide en person, der gik rundt og sagde alt hvad han/hun synes hele tiden, bare fordi at det jo “bare er at være ærlig” og ærlighed er jo godt.

    Når det kommer til om det går godt sportsligt er jeg vist også uenig med de fleste. At pilen endelig peger i den rigtige retning er jeg ikke enig i. Vi har for nyligt tabt 0-1 hjemme mod Everton, spillet 1-1 hjemme mod West Ham, spillet 1-1 hjemme mod Wolves (!)
    Den eneste grund til at vi ikke ligger meget længere nede, er at mange andre hold også har problemer.

    De – i mine øjne – meget ringe resultater kunne man (jeg) nemmere leve med, hvis vi så til gengæld spillede en fed gang fodbold. Men det har vi kun meget sjældent gjort. Der var en rigtig god første halvleg hjemme mod Bournemouth og selvfølgelig også andre opløftende halvlege eller halve timer – men langt flere forfærdelige.

    Og som om det ikke var nok, så er det for mig også et kæmpe problem, at man ikke bruger sine spillere i deres bedste positioner – bedst illustreret med Bruno Fernandes. Og at man ikke kan finde plads til Kobbie Mainoo fordi “han konkurrerer med Bruno om pladsen”. Flot – Bruno spiller ude af position og Mainoo – vores klart største talent længe – kan vi af den grund ikke finde plads til.

    Jeg er STORT JA TAK til fyringen. Vil skynde mig at sige, at jeg er sikker på, at ikke alt er Amorims skyld og han er muligvis/givetvis blevet lovet noget (eller måske havde han en forventning om noget), som ikke er blevet overholdt. Jeg synes dog hele tiden, at det har heddet sig, at han var Head Coach og IKKE manager.

    Håber inderligt vi kommer til at se et andet system fremover med plads til de bedste spillere.
    Og så er jeg vist bare personligt imod wingbacks – kan slet ikke se fidusen i det 🙂

  5. Og i de nævnte kampe, var det jo ikke fordi vi var uheldige, vi skabte stort set ingenting.

    Det skal dog tale til Amorims forsvar, hvis han faktisk ville have Watkins og så fik Sesko.
    Jeg var 100% på Watkins af de to, og jeg tror vi havde set langt bedre ud offensivt med Watkins, som kan spille bold, end med Sesko. (Håber naturligvis stadig Sesko kan udvikle sig til noget lækkert).

Skriv et svar
Forrige artikel

Ornstein: United fyrer Amorim

Næste artikel

Kommentar: Det blev Amorims største styrke, der fældede ham

ANNONCE