Officielt: Arnold bliver ny CEO

Fra den 1. februar er Richard Arnold ny CEO i Manchester United.

Det bliver helt som ventet Richard Arnold, der overtager Ed Woodwards rolle som den øverste direktør i Manchester United.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Richard Arnolds titel bliver Chief Executive Officer(CEO) eller administrerende direktør, mens Ed Woodward havde titlen som executive vice chairman.

Den populære David Gill havde også rollen som CEO indtil, han trak sig tilbage i 2013, og det er altså den rolle, som Richard Arnold træder ind i.

Ifølge Laurie Whitwell fra The Athletic, så er det ventet, at Richard Arnold vil overlade fodboldbeslutninger til andre. Noget som har været det store kritikpunkt af Ed Woodward, at han ikke har gjort.

Derudover er Arnold en mand, der ifølge The Athletic, vil have data, og han tager beslutninger baseret på evidens.

Vi kan altid tillade os at håbe.

Forrige artikel

Transfernyt: Tuanzebe tager til Italien, mens aftale med argentisk wonderkid falder til jorden

Næste artikel

Ethan Laird udlejes til Bournemouth

ANNONCE