Transfernyt: Tuanzebe tager til Italien, mens aftale med argentisk wonderkid falder til jorden

Vi forsøger i denne artikel at finde hoved og hale i de vigtigste nyheder, som de seneste døgn er blevet skrevet om Manchester United i forbindelse med januars transfervindue.

Januarvinduet er åbent, og det betyder også en masse rygter. Som altid fylder Manchester United her en stor del af mediedækningen.

Klubben kunne tidligere på ugen bekræfte, at den unge forsvarsspiller, Teden Mengi, tager et halvt års tørn i Birmingham City, hvor han bliver holdkammerat med en anden ung United-dreng, Tahith Chong.

Siden da er det også blevet bekræftet, at Axel Tuanzebe skal spille resten af sæsonen i Napoli. Han mangler blot et lægetjek, som finder sted fredag. Den engelske forsvarsspiller har ikke fået det optimale ud af sit ophold i Aston Villa, hvorfor han nu river teltpælene op for at tage til Italien.

Ifølge den italienske transferguru, Fabrizio Romano, strækker Tuanzebes lejeaftale sig til juni. Napoli betaler 600.000 pund for lånet, som alt efter præstationerne kan tilføre United yderligere 600.000 pund til bankbogen.

Romano bekræftede tidligere på ugen, at Napoli ikke får en købsklausul med i lejeaftalen, hvorfor Tuanzebe forventes at være tilbage i Manchester til sommer.

Ingen aftale med argentinsk wonderkid

Og så er der dårligt nyt til de af jer, som håber på, at United henter det argentinske wonderkid, Julian Alvarez.

Rygterne tog i slutningen af december fart, men onsdag skrev Fabrizio Romano, at United ikke ser ud til at være villige til at betale det fornødne for angriberen. United har angiveligt fulgt den 21-årige angriber længe, men i øjeblikket afventer klubben.

I mellemtiden forventer Julian Alvarez’ agent at besøge en række andre klubber, som også har interesse i River Plate-talentet.

Forrige artikel
Phil Jones tackler Ruben Neves

Medier: United retter blikket mod Neves

Næste artikel

Officielt: Arnold bliver ny CEO

ANNONCE