Officielt: Blind skifter til Ajax

Daley Blind har i dag bestået sit lægetjek og kan dermed gennemføre sit skifte til barndomsklubben AFC Ajax. Manchester United bekræfter skiftet.

Opdateret klokken 13:05

Manchester United bekræfter på klubbens officielle hjemmeside, at Daley Blind skifter tilbage til barndomsklubben AFC Ajax efter 141 kampe i den røde trøje fordelt på fire sæsoner.

Den hollandske journalist Mike Verweij meldte tidligere i dag, at Blind havde bestået sit lægetjek og ville tilstøde resten af Ajax-holdet senere i dag, der er på træningslejr i England.

Ajax har på deres officielle hjemmeside offentliggjort, at de er nået til enighed med Manchester United om en pris på 14,2 mio. pund, der potentielt kan stige til 18,1 an på Blinds præstationer for barndomsklubben.

– Først og fremmest vil jeg gerne sige, hvor stolt jeg er over at være en del af Manchester United familien, fortæller Blind på sin Twitter.

– At spille for den største klub i verden med sådan en historier betød meget for mig. Jeg havde fire gode år med fire trofæer.

– Jeg vil gerne takke alle. Trænerne, den medicinske stab, alle der hjalp mig med at falde til så hurtigt i starten, mine holdkammerater og sidst, men ikke mindst – fansene.

– Jeg vil gerne takke jer for jeres kærlighed og den støtte jeg har modtaget og stadig får. Jeg vil aldrig glemme nogle af de specielle kampe og øjeblikke. Jeg vil savne ‘Drømmenes Teater’ men nu er det tid til at komme hjem.

OldTrafford.dk ønsker Daley Blind held og lykke med karrieren i AFC Ajax.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Fem ting vi lærte om United under VM

Næste artikel

Mourinho hylder Blind

ANNONCE