Højlund bytter 11-tallet ud med det ledige 9-tal, som senest blev båret af franske Anthony Martial, hvis kontrakt udløb for enden af sidste sæson. Det skriver Manchester United på deres egen hjemmeside.
For det danske landshold optræder han allerede i nummer 9. Derfor kan man tale om, at 9-tallet nu bliver et slags signatur-nummer for den tidligere FCK’er.
Som U19-spiller i FC København bankede han også mål ind med nummer 9 på ryggen.
Når Højlund fremover skal optræde i nummer 9, betyder det samtidig, at hans gamle nummer nu er ledigt. Dét nummer kunne sagtens overtages af nyindkøbet fra Bologna, Joshua Zirkzee, men det må tiden vise.