Officielt: Maguire forlænger med United

Harry Maguire har forlænget sin aftale med Manchester United med et år frem til 2027. Klubben har derudover en option på at forlænge med yderligere et år.

Foto: Ryan Pierse/Getty Images

For godt en uge siden skrev vi, at Harry Maguire og Manchester United var blevet enige om en ny kontrakt.

I dag har klubben offentliggjort, at der er skrevet under, så parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2027 med en option på yderligere et år.

– Det er en ære at repræsentere Manchester United, siger den tidligere anfører.

– Det er et ansvar, som gør mig og min familie stolt hver eneste dag. Jeg er begejstret over at forlænge min rejse i denne utrolige klub til mindst otte sæsoner. Samt at fortsætte med at spille foran vores særlige fans og skabe flere fantastiske øjeblikke sammen.

– Du kan føle ambitionen og potentialet i denne spændende trup. Beslutsomheden gennem hele klubben for at kæmpe for de store trofæer er til at få øje på for alle, og jeg er sikker på, at vores bedste øjeblikke sammen er foran os.

Jason Wilcox, klubbens fodbolddirektør, begrunder også beslutningen om at forlænge med holdets nummer 5.

– Harry repræsenterer den mentalitet og modstandsdygtighed, som kræves for at præstere for Manchester United.

– Han er dem ultimative professionelle, som bringer uvurderlig erfaring og lederskab til vores unge, ambitiøse trup.

– Harry er, som alle andre i klubben, fast besluttet på at hjælpe Manchester United med at opnå regelmæssig og fortsat succes.

I skrivende stund har Harry Maguire spillet 266 kampe, samme antal som Edwin van der Sar og Brian Kidd. Han har indtil videre scoret 17 mål for klubben.

1 kommentar
Skriv et svar
Forrige artikel

I aften venter Real Madrid ... for U21-drengene

Næste artikel

ESPN: Derfor skal United ikke forlænge med Bruno Fernandes

ANNONCE