Officielt: Shaw misser de første kampe

Erik ten Hag og resten af klubben kommer til at vente noget tid endnu på, at Luke Shaw bliver klar til den nye sæson.

Charlotte Tattersall – MUFC/Manchester United via Getty Images

Blot 15 kampe blev det til for Luke Shaw i sidste sæson, hvor venstre backen var meget skadet.

Han var med England til EM, hvor han fik tre optrædener, og derfor mødte han først ind på Carrington, efter Manchester United kom hjem fra sin preseason i USA.

Nu meddeler klubben, at der kommer til at gå noget tid endnu, før den 29-årige englænder atter kan trække en United-trøje over hovedet.

På sin hjemmeside bekræfter klubben tirsdag aften, at Shaw vil misse de første Premier League-kampe i denne sæson på grund af en lægskade, han har pådraget efter sin retur til Manchester.

Derfor er målet nu, at han kan være i spil efter den første landsholdspause, hvor man skal Shaw gamle klub, Southampton, d. 14. september.

Forrige artikel

PFA: Garnacho og Mainoo nomineret til Årets Unge Spiller

Næste artikel

Officielt: United forstærker bagkæden

ANNONCE