Tom Heaton, der tidligere har tilbragt 13 år i klubben som ungdomsspiller, har skrevet under på en 2-årig kontrakt, som løber frem til juni 2023.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Hans kontrakt med Aston Villa udløb pr. 1 juli, hvorfor han frit har kunnet skifte til en anden klub – og valget er altså faldet på de røde djævle.
“Det føles fantastisk, at jeg har muligheden for at komme tilbage efter at have tilbragt 13 gode år her som barn, og jeg er virkelig, virkelig begejstret for at komme i gang,” udtaler han til klubbens officielle hjemmeside.
Selvom at Heaton formentlig ikke kan se frem til særlig meget spilletid, er han overbevist om, at han kan være med til at gøre en forskel.
”Jeg ser frem til at komme ud på træningsbanen. Jeg føler mig i god form, og jeg glæder mig til at konkurrere med de andre målmænd,” siger han.
Siden Tom Heaton forlod United, har han haft permanente ophold i både Cardiff, Bristol, Burnley og senest Aston Villa. Han har desuden tre A-landsholdskampe på cv’et.
Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.