Officielt: United ansætter sports- og tekniske direktører

Manchester United annoncerer på deres hjemmeside, at man har ansat John Murtough og Darren Fletcher som henholdsvis sportsdirektør og teknisk direktør.

I mange, mange år har Manchester United-fans skreget efter en sportslig strategi og en decideret fodboldafdeling, men nu ligner det, at man ikke skal vente længere. Fra og med i dag er John Murtough ansat som sportsdirektør, mens Darren Fletcher er forfremmet til teknisk direktør. Det bekræfter Manchester United på deres hjemmeside.

Den nye sportsdirektør John Murtough har tidligere været dataanalytiker under David Moyes i Everton, hvor han nu vil arbejde tæt sammen med Ole Gunnar Solskjær i forbindelse med scouting, rektruttering, dataanalysering og meget andet.

Imens er Darren Fletcher, som United-fans kender som mangeårig midtbanespiller i klubben, blevet forfremmet fra sin position som first team-coach til teknisk direktør. Her vil han rapportere til Murtaugh om fodboldmæssige og performance-relaterede indspark.

Derudover er Matt Judge, som tidligere var chief transfer negotiator, også blevet forfremmet som Director of Football Negotiations, altså en slags forhandlingschef, om man vil. Det betyder, at enormt meget af det sportslige setup ikke længere er på Ed Woodwards skuldre, og det fortæller han glædeligt om her:

– Disse er enormt vigtige ansættelser, som sætter lys på de fremskridt, vi har taget som klub de seneste år i vores kompromisløse jagt på succes, siger Woodward, og fortæller mere om de enkelte nye ansættelser:

– John (Murtough, red.) har været en integreret del af vores fremskridt inden for alle disse områder, og hans dybe forståelse af vores udvikling sikrer, at klubbens traditioner for at bringe unge spillere igennem fra akademiet til førsteholdet vil fortsætte. Denne nye position er en naturlig udvikling, der udnytter hans lederskabskvaliteter og hans mangeårige erfaring.

– Darren’s (Fletcher, red.) fremragende præstationer som spiller og hans egen rejse fra akademiet til Premier League og Champions League-vinder betyder, at han naturligvis forstår denne vitale del af klubben’s DNA. I denne nye rolle, den første i vores historie, vil han levere teknisk rådgivning på tværs af alle aspekter af fodboldafdelingen, samt bidrage til kommunikation og levering af vores fodboldfilosofi på tværs af alle områder af klubben.

– Jeg er meget glad for, at John og Darren har accepteret disse roller, og jeg ser frem til det arbejde, de vil lave sammen med Ole og resten af personalet, når vi bygger op imod vores fremtidige succes, afslutter Woodward, som har rollen som administrerende direktør i Manchester United.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Cavanis far melder om utilfredshed og ønsket sommerskifte

Næste artikel

Optakt: Skadesplaget Milan-mandskab gæster Old Trafford

ANNONCE