Optakt: Blackburn Rovers – Manchester United

Manchester United har de sidste mange sæsoner haft problemer på Ewood Park. United har således kun vundet en enkelt kamp, af de sidste otte besøg på…

Manchester United har de sidste mange sæsoner haft problemer på Ewood Park. United har således kun vundet en enkelt kamp, af de sidste otte besøg på Blackburns stadion. Dette opgør bliver det første med Paul Ince ved roret. Paul Ince var en vigtig mand under Sir Alex Ferguson i starten af 1990’erne, men efter et kontroversielt skifte fra Inter Milano til Uniteds rivaler Liverpool FC, faldt hans popularitet drastisk blandt United-tilhængerne, og ikke mindst hos Ferguson. Den iltre skotte kaldte ham en ”Big Time Charlie” under hans tid i Liverpool, så slaget mellem de nordengelske klubber har grundlag for, at blive spillet med følelserne uden på tøjet.

En anden faktor der forstærker påstanden om, at dette bliver en hårdt spillet kamp, er det faktum, at Blackburn og Manchester United i denne sæson har været de to klubber, der flest gange har været ude med riven. De to klubber har til sammen fået 29 gule kort og ét rødt. Blackburn besidder en øjeblikkelig 7. plads i rækken, mens United længere nede er placeret på en sammenlagt 10. plads med en kamp efter.

Manchester United kom ikke uskadte hjem fra turen til Danmark. Såvel måtte både Paul Scholes, Rafael da Silva og Wayne Rooney udgå med skader. Værst ser det ud for førstnævnte, der kan være ude i op til 10 uger. Skadernes omfang kendes ikke på Rafael og Rooney, men begge er meldt tvivlsomme op til weekendens opgør. Rodrigo Possebon, Michael Carrick, Tomasz Kuszczak, Ben Foster og Owen Hargreaves forventes også ude. Paul Ince må se bort fra Paul Robinson, Vince Grella, Benni McCarthy, Steven Reid og David Dunn. Lejesvenden Danny Simpson må heller ikke tages i brug, da det er en del af aftalen, at han ikke må spille mod United

Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United vil fortsætte den udmærkede form med en 1-2-sejr.

Sandsynlig startopstilling
Van der Sar
Brown – Ferdinand – Vidic – Evra
Ronaldo – Giggs – Anderson – Nani
Rooney – Berbatov

Uniteds trup
Van der Sar, Brown, Neville, Ferdinand, Vidic, Evans, O”Shea, Evra, Rafael Da Silva, Ronaldo, Nani, Anderson, Fletcher, Park, Giggs, Tevez, Rooney, Berbatov, Manucho, Welbeck, Amos.

Blackburns trup
Brown, Bunn, Ooijer, Samba, Nelsen, Khizanishvili, Warnock, Olsson, Emerton, Villanueva, Tugay, Mokoena, Andrews, Pedersen, Treacy, Santa Cruz, Roberts, Derbyshire, Fowler.

Seneste kampe
Indbyrdes
19/04-2008 Blackburn 1-1 United
11/11-2007 United 2-0 Blackburn
31/03-2007 United 4-1 Blackburn
11/11-2006 Blackburn 0-1 United
01/02-2006 Blackburn 4-3 United

United
30/09-2008 AaB 0-3 United
27/09-2008 United 2-0 Bolton
23/09-2008 United 3-1 Middlesbrough
21/09-2008 Chelsea 1-1 United
17/09-2008 United 0-0 Villarreal

Blackburn
27/09-2008 Newcastle 1-2 Blackburn
24/09-2008 Blackburn 1-0 Everton
20/09-2008 Blackburn 1-0 Fulham
13/09-2008 Blackburn 0-4 Arsenal
30/08-2008 Blackburn 4-1 West Ham

Historie
Kampe: 103
United-sejre: 45
Blackburn-sejre: 31
Uafgjorte: 27

Odds
Blackburn: 6.05
Uafgjort: 3.63
United: 1.58

TV
18:25 Kanal 5

Forrige artikel

Cluj mindede Chelsea om Moskva

Næste artikel

Van der Sar vikar på landsholdet

ANNONCE