Optakt: Brighton – Manchester United

Manchester United og Brighton møder hinanden i morgen i et opgør, hvor United er nødt til at vinde og udnytte det gode startprogram.

Vi tager hul på anden runde i Premier League efter sidste weekends 2-1 sejr over Leicester City. Manchester United har et godt startprogram, hvilket kan blive essentielt i forhold til, hvorvidt holdet får succes i José Mourinhos tredje sæson.

Brighton havde en flot første sæson i Premier League, hvor det blev til en imponerende 15. plads i ligaen. I løbet af sommeren har de forstærket sig med hele 16 spillere, hvilket er mest af alle klubberne i Premier League.

På trods af flotte præstationer er det ofte svært for klubberne, når de rammer deres anden sæson i ligaen. I det første år kommer de ind tanket med selvtillid efter at have været blandt de bedste hold i Championsship sæsonen forinden. I den efterfølgende sæson er selvtilliden ofte en smule lavere efter en sæson, der har budt på mange nederlag og en uinspirerende midterplacering.

Brighton led da også i sidste uge et 2-0 nederlag til normalt svingende Watford. Det skal United udnytte, selvom Brighton er svære at slå på hjemmebane. Sidste sæson led de kun fire nederlag på eget græs.

Mourinhos tropper viste dog fine takter i kampen mod Leicester på trods af en skuffende pre-season. Der er selvfølgelig en masse ting, der skal forbedres, men tendenserne så fine ud og United får også tilgang af flere og flere spillere, der ellers har været utilgængelige på grund af VM. 

Dato, tid og sted:

Kampen spilles søndag den 19. August kl. 17.00.

Dommer:

Kampens dommer bliver Kevin Friend.

Skader og karantæner:

Det er lysnet lidt på skadesfronten. Jesse Lingard er tilgængelig igen. Antonio Valencia og Nemanja Matíc er begge begyndt at træne med igen, men er ikke klar til at spille mod Brighton i morgen. Udover de to er Sergio Romero, Marcos Rojo, Diogo Dalot og Ander Herrera stadig ude med skader.

Brighton er uden Adone, Izquierdo, Bruno og Steele.

Mulige startopstillinger:

Manchester United:

De Gea

Young – Bailly – Lindelöf – Shaw

Fred – Pereira – Pogba

Mata – Lukaku – Alexis

Brighton:

Ryan

Montoya – Duffy – Dunk – Bernardo

Jahanbakhsh – Stephens – Bissouma – March

Gross

Murray

Hold øje med:

Pascal Gross havde en flot sæson for Brighton & Hove Albion sidste sæson, og det er endnu engang den offensive tysker vi skal være opmærksomme på.

Sagt om kampen:

“Sidste kamp mod dem [United, red.] var vores sidste kamp på hjemmebane, og den vil vores fans uden tvivl huske.” – Chris Hughton, manager for Brighton.

Skribentens bud på kampen:

Alexis Sánchez havde en flot pre-season, hvorfor mange fans havde store forventninger til ham. En dårlig kamp mod Leicester betød dog, at flere mistede alle deres forhåbninger og ønskede ham af holdet. Jeg tror Alexis modbeviser sine kritikere og sætter United i front med en 3-1 sejr.

Vidste du, at…

  • Brighton har vundet deres seneste to hjemmekampe over Manchester United.
  • Glenn Murray kan spille sin ligakamp nummer 200 for Brighton.
  • Manchester United har aldrig tabt en Premier League-kamp, hvori Paul Pogba har scoret.

TV:

Kampen vises på TV3 Max med optakt fra kl.16.30.

Hvem spiller rivalerne imod:

Tottenham – Fulham (lør. 16.00)

Chelsea – Arsenal (lør 18.30)

Manchester City – Huddersfield (søn. 14.30)

Crystal Palace – Liverpool (man. 21.00)

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Brasilien udtager Andreas Pereira

Næste artikel

Mourinho: City mangler klasse

ANNONCE