Optakt: Decimerede United kan tage vigtigt skridt mod Champions League

Manchester United mangler mange profiler, når holdet lørdag rejser til London i et vigtigt opgør i jagten på Champions League.

Carricks tropper skal finde en form for genopstandelse, efter at Manchester United rendte ind i et smerteligt nederlag mod Leeds på bagkant af en lang pause.

Der bliver dog brug for at ryste posen, når der skal stilles med 11 udvalgte til udekampen mod Chelsea, da United har fået endnu mindre at skyde med i forsvaret.

Maguire har fået forlænget sin karantæne, Licha må sidde over og fredag blev Leny Yoro chokerende meldt ude fra opgøret med en skade.

Der er aldrig et godt tidspunt at få skader, men lige til aftenens kamp føles alligevel endnu værre.

Med en sejr tager United nemlig et stort skridt mod et retur i Champions League, da det ville øge afstanden til Chelsea til ti point.

Chelsea har dog også været tandløse i angrebet – med undtagelse af 8-0-sejren over Port Vale i pokalen. Vi skal nemlig tilbage til begyndelsen af marts, siden Chelsea har scoret et mål i Premier League. Her vandt de 4-1 over Aston Villa. Siden da er det blevet til tre nederlag i træk for Roseniors mandskab.

Alligevel vil det nok kræve et mere sprudlende Manchester United, end det man så mod rivalerne Leeds på Old Trafford mandag.

Dato, tid og sted

Lørdag den 18. april klokken 21.00 på Stamford Bridge

Dommer

Michael Oliver

Skader og karantæner

Manchester Uniteds forsvar er fuldstændig decimeret på grund af karantæner til Maguire og Martinez, mens Yoro også må sidde over med en skade. Dorgu og de Ligt er fortsat ude. Det er stadig usikkert, om Mainoo er blevet sin skade kvit, men Carrick sagde på et pressemøde i fredag, at han måske kunne få en rolle.

Hjemmebaneholder lider såvel med skader i bagkæden, hvor Colwill og Reese James må sidde over, mens Chalobah er tvivlsom.

Også danske Filip Jørgensen er skadet, og det samme gælder Gittens. Mudryk er fortsat ude med karantæne.

Mulige startopstillinger

Manchester United

Lammens
Mazraoui – Heaven – Shaw – Dalot
Casemiro – Ugarte
Diallo – Fernandes – Cunha
Mbeumo

Chelsea:

Sanches
Gusto – Fofana – Hato – Cucurella
Caicedo – Lavia
Palmer – Enzo – Neto
Joao Pedro

Hold øje med

Det første man skal holde øje med at startopstillingen fra United. Carrick er nødsaget til at ryste posen, og det bliver spændende, om Shaw, Mazraoui eller Casemiro måske skal vikariere i midterforsvaret. Dertil bliver det spændende at se, om Mainoo bliver klar, for det kan blive en kamp, der skal vindes på midten, hvor stærke Caicedo og Enzo Fernandes løber rundt.

I Chelseas startopstilling er det selvfølgelig værd at bemærke, om Alejandro Garnacho er at finde. Argentineren har ifølge The Sun gjort sig så upopulær, at Chelsea gerne vil af med ham.

Skribentens bud på kampens resultat

Jeg spår, at det godt kan gå hen og blive en ‘grim’ kamp. Og selv om Chelsea har været tandløse de seneste Premier League-kampe, så er det to hold med et decimeret forsvar. Derfor tror jeg, at kampen ender med at være relativt målrig, og den bliver 2-2.

TV

TV3+ og Viaplay

Skriv et svar
Forrige artikel

Vild eufori! Obi og Gabriel sparker United i finalen

ANNONCE