Ting går rigtig stærkt i fodbold. For godt to uger siden havde United fået en resultatmæssig rigtig fin start på 2018. United startede året med fem sejre på stribe og en målscore på 12-0. Så rendte Mourinhos tropper ind i en regulær lærestreg mod Tottenham på Wembley. Nu er der igen lidt mørke skyer over Old Trafford.
Pogba blev i Tottenham-kampen pillet ud og efterfølgende kritiseret. Siden bænket mod Huddersfield, som United besejrede 2-0 for ugen efter at tabe 1-0 til Newcastle. Pogba startede inde og blev hevet ud efter nok en skuffende præstation. Ret skal være ret. Mange spillere kunne være pillet ud i de to kampe mod Tottenham og Newcastle.
Det er diskuteret heftigt blandt fans og eksperter, hvordan United får det maksimale ud af Pogba. Flere mener, at han er for låst i sin rolle ved siden af Matic i en tomands-midtbane, og at han vil blomstre med endnu en makker på midtbanen. Herrera måske.
Selvom kritikken er stor, og noget af den måske med rette, så viser statistikken, at franskmanden har haft en rimelig sæson ved siden af Matic på midtbanen. Ni assist og tre mål er det hidtil blevet til i 16 Premier League-kampe. Det kunne være bedre, men det kunne bestemt også være værre.
Rygterne er den seneste uges tid begyndt at svirre. Pogba skulle være trist over sin rolle på United-holdet og eftersigende være begyndt at fortryde sit skifte til det nordengelske. Det skriver flere medier, der mener at vide, at Real Madrid vil lægge et rekordstort beløb for midtbanespilleren til sommer. Sådan fungerer det i fodboldverdenen. En hurtig fra undertegnedes hofte lyder, at Mourinho stiller med en tremandsmidtbane i morgen med Pogba i en fri rolle. Om 14 dages tid er snakken om en utilfreds Pogba forstummet. Måske.
Dato, tid og sted:
Lørdag den 17. februar 2018 klokken 18:30 på John Smiths Stadium.
Kampens dommer:
Kevin Friend er manden med fløjten.
Skader og karantæner:
Zlatan Ibrahimovic, Marouane Fellaini og Eric Bailly er stadig ukampdygtige, mens Ander Herrera og Marcus Rashford stadig er meget tvivlsomme. Chris Löwe og Laurent Depoitre er begge ude for Huddersfield.
Mulige startopstillinger:
Manchester United
Romero
Lindelöf – Jones – Rojo – Shaw
McTominay – Carrick – Pogba
Mata – Lukaku – Martial
Huddersfield
Lössl
Smith – Jørgensen – Kongolo – Malone
Mooy – Hoog
Ince – Pritchard – Van La Parra
Mounie
Hold øje med:
Huddersfield kæmper I øjeblikket for at undgå at rykke ud af Premier League. Det er givetvis der, deres fokus er. Alligevel slog de tidligere på sæsonen United hjemme, og det vil give dem en tro på tingene i morgendagens kamp. På toppen har Huddersfield Steve Mounie, der i sidste weekenden scorede to mål og lavede en assist for Huddersfield.
Skribentens bud på en sejr:
United møder i midtugen Sevilla i Champions League, og det vil morgendagens startopstilling nok bære præg af. Jeg tror dog, Mourinho har respekt for, at holdet led et nederlag, sidst man mødte Huddersfield ude, samtidig med, at han gerne vil undgå to nederlag på en uge mod – med al respekt for Huddersfield og Newcastle – to hold, som man på papiret burde overkomme. Derfor bliver det ikke et regulært B-hold, og jeg tror, United vinder 1-0.
Vidste du, at:
Sidst United mødte Huddersfield i FA Cuppen, scorede Denis Law hattrick, og United vandt 5-0? Det var i januar 1963.
Huddersfield har ikke avanceret til kvartfinalen i FA Cuppen siden 1973?
Alexis Sanchez har været direkte involveret i 15 mål i 15 FA Cup-optrædender?
TV:
Kampen vises på 6’eren, Viaplay og Eurosport Player.
Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den?