Optakt: Kriseramte Djævle mod suveræne Blues på Broen

Midt i en turbulent tid med managerrokade og formkrise står Manchester United søndag eftermiddag foran en mildest talt udfordrende opgave, når ligaens førerhold, Chelsea, venter på Stamford Bridge. Vi klæder dig på til opgøret her under.

Der har været fuld fart på nyhedsstrømmen om Manchester United i den forgangne uge, efter klubben valgte at afskedige Ole Gunnar Solskjær i kølvandet på et pinligt 4-1 nederlag til Watford sidste weekend. Så meget, at jeg personligt næsten havde fortrængt, at holdet i morgen møder ligaens førerhold, når turen går til hovedstaden, og Chelsea venter på Stamford Bridge. Et opgør, som mange inden sæsonstart nok havde spået til at være en af de udslagsgivende kampe i forhold til, hvor Premier League trofæet skal stå ved sæsonens udgang næste sommer. Men efter 12 spillerunder er status – desværre for os Røde Djævle – en helt anden. 12 point adskiller de to hold på henholdsvis første og ottendepladsen i ligaen. Chelsea buldrer derudaf under Thomas Tuchel, Mens der i Manchester United kun er resterne af Solskjær æraen og et hold i formkrise tilbage. 

Selvom rygterne er svirret om Ralf Rangnick i den seneste uge, og at aftalen om tyskerens midlertidige overtagelse af managesædet i Manchester United virker til at være på plads, bliver det altså Michael Carrick, der for anden gang på bedste vis skal dirigere United-mandskabet på søndag. Carrick fik en fornuftig start på managerkarrieren, da han i tirsdags sendte Manchester United videre til ottendedelsfinalerne i Champions League, men med al respekt for Villareal, så er det et hold i en helt anden liga, United og co. står overfor søndag eftermiddag.

Tuchels tropper har scoret 30 mål i sæsonens første 12 kampe lukket sølle fire mål ind. Til sammenligning har Manchester United scoret 10 færre og lukket over fem gange så mange ind. Tallene maler et tydeligt billede af, hvor stpr forskellen på de to klubber er i skrivende stund og nok også af, hvordan kampbilledet bliver i morgen. 

Men jeg skal heller ikke male fanden på væggen. Når alt det ovenstående er sagt, er der trods alt så meget kvalitet i Manchester Uniteds trup, at man kunne hive et resultat op af hatten. Det er i hvert fald nu, at man skal vise, at præstationerne mod Liverpool og Manchester City var enlige svaler, og at der faktisk ikke er så stor forskel på Manchester United og de yderligere engelske giganter, som tidligere resultater har antydet.

Tid og sted

Der er kampstart søndag d. 28/11 klokken 17:30 på Stamford Bridge.

Dommer

Anthony Taylor er manden med fløjten til opgøret.

Skader og karantæner

Manchester United bliver foruden Harry Maguire, der som bekendt så rødt mod Watford sidste weekend og derfor afzoner karantæne. Derudover sidder Paul Pogba og Raphael Varane, som begge er ude med skader. Luke Shaw, Fred og Mason Greenwood er også tvivlsomme til opgøret.

For Chelseas vedkommende bliver Ben Chillwell med sikkerhed ikke klar til opgøret, efter han måtte lade sig udskifte med en skade under Chelseas midtuge sejr over Juventus, hvor N’golo Kante også påfrog sig en skade, som sandsynligvis holder ham ude af opgøret. Romelu Lukaku og Timo Werner ser du til at være tilbage i Chelsea truppen, mens Matteo Kovacic også ser ud til at være utilgængelig til kampen.

Mulige startopstillinger

Manchester United

De Gea

Wan-Bissaka – Lindelöf – Bailly – Telles

McTominay – Van de Beek

Sancho – Fernandes – Rashford

Ronaldo

Chelsea

Mendy

Chalobah – Silva – Rüdiger

James – Loftus-Cheek – Jorginho – Alonso

Mount – Hudson-Odoi

Lukaku

Hold øje med

Chelseas wingbacks har været fyr og flamme i den første del af sæsonen, hvor både Ben Chillwell og Reece James har vist, hvor stor en gave offensive backs kan være. Og nu hvor Ben Chillwell ikke bliver klar til morgendagens opgør, ville jeg have et særligt øje på formstærke Reece James, som sagtens kunne komme til at drive gæk med Alex Telles på Chelsea højre flanke. Derudover er Romelu Lukaku også tilbage i truppen og bliver naturligvis også et problem for Uniteds svækkede stopperpar, hvis han kommer i spil.

Skribentens bud på resultatet

Som tingene står lige nu, hvor Chelsea er flyvende og United i krise, spår jeg os ikke de bedste chance på Broen. Især ikke med tanke på, hvordan vi tidligere i sæsonen har klaret os mod de store hold. Men jeg nægter simpelthen at være pessimistisk i mine forudsigelser og prøver med en 0-1’er i en kamp, hvor vi sandsynligvis skal forsvarer os til at resultat, men hvor Sancho sniger os til et kontramål, som han gjorde det i midtugen.

TV

Kampen kan ses på XEE og Viaplay.

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

OldTrafford.dk Podcast: Farvel og tak Ole Gunnar Solskjær, United vandt i Spanien, og så venter Chelsea på søndag

Næste artikel

Startopstilling: Ingen Ronaldo fra start

ANNONCE