Manchester United har på det seneste haft et godt tag på Arsenal. Otte af de seneste ti kampe er blevet vundet, og kun én er endt i nederlag. Arsenals sidste sejr på Old Trafford fandt sted i 2006, hvor Emmanuel Adebayor scorede det eneste mål i kampen.
Sidste år blev der skrevet historie, da holdene mødtes i den tilsvarende kamp. To unge hold stødte sammen, og United vandt opgøret med 8-2. Fem måneder senere mødtes de på Emirates, og også her trak United det længste strå. Robin van Persie scorede et mål for sin gamle klub i hvert opgør.
Arsenal kommer ind til lørdagskampen med en god portion selvtillid i bagagen. I midtugens Liga Cup-kamp mod Reading kom ”the Gunners” bagud med 0-4 efter 37 minutter. Alligevel formåede de at kæmpe sig tilbage, og efter forlænget spilletid var scoren 7-5 til Arsenal.
Arsenal har fået en svingende start på sæsonen og indtager Premier Leagues sjetteplads. Sæsonen blev indledt med et par nulløsninger, og de blev erstattet af flotte resultater mod Liverpool, Southampton og Manchester City. Siden har Arsenal skiftevis tabt og vundet i ligaen, og fortsætter den tendens, så må de tage tomhændede hjem fra Manchester.
Det lysner på Uniteds skadesfront, hvor kun Kagawa, Vidic og Jones er meldt ude af weekendens kamp. Chris Smalling kan meget vel få en rolle mod Arsenal. Værre står det til for Arsenal, som i bedste fald må undvære Szczesny, Fabianski, Gibbs, Diaby, Gervinho og Rosicky. Alex Oxlade-Chamberlain har været ude med en hofteskade, men kan gøre comeback.
Vil du til Manchester og se “de røde djævle” spille?
Skribentens bud på kampens udfald:
Hvis United kan undlade at lukke tidlige mål ind, så er de favoritter. Uniteds imponerende offensiv bør kunne gøre det af med det skadesplagede Arsenal-hold. Manchester United 3-1 Arsenal.
Mulig startopstilling
de Gea
Rafael – Ferdinand – Evans – Evra
Valencia – Carrick – Cleverley – Young
Rooney
van Persie
Seneste kampe
Indbyrdes
22/01-2012 Arsenal 1-2 United (PL)
28/08-2011 United 8-2 Arsenal (PL)
01/05-2011 Arsenal 1-0 United (PL)
12/03-2011 United 2-0 Arsenal (FAC)
13/12-2010 United 1-0 Arsenal (PL)
Manchester United
31/10-2012 Chelsea 5-4 United (LC)
28/10-2012 Chelsea 2-3 United (PL)
23/10-2012 United 3-2 Braga (CL)
20/10-2012 United 4-2 Stoke (PL)
07/10-2012 Newcastle 0-3 United (PL)
Arsenal
30/10-2012 Reading 5-7 Arsenal (LC)
27/10-2012 Arsenal 1-0 QPR (PL)
24/10-2012 Arsenal 0-2 Schalke (CL)
20/10-2012 Norwich 1-0 Arsenal (PL)
06/10-2012 West Ham 1-3 Arsenal (PL)
Historie
Kampe: 214
United-sejre: 90
Arsenal-sejre: 78
Uafgjorte: 46
Odds
United: 1,67
Uafgjort: 3,88
Arsenal: 5,07
Tv
Lørdag, 3. november 2012, 13:45
6’eren