Manchester United havde i weekenden muligheden for at bringe sig et stort skridt nærmere Premier League-trofæet. Joe Cole og Didier Drogba ville det dog anderledes, og nu er det Chelsea, som er i førersædet til at snuppe trofæet.
Også i Champions League ser det svært ud, men her har United selv muligheden for at afgøre sin skæbne. I sidste uge måtte man se sig slået med 1-2 i München efter en overtidsscoring fra værterne. På onsdag mødes de to storklubber igen for at finde ud af, hvem der skal videre til turneringens semifinaler. Scenen er Old Trafford, og United skal bruge en sejr på mere end ét mål eller en 1-0-sejr for at sikre avancement.
Sidste gang, United var i en tilsvarende situation, var i 2007. Dengang spillede ’De røde djævle’ kvartfinale mod Roma og tabte den første kamp i Rom med 1-2. I returopgøret viste United et helt nyt niveau og besejrede italienerne med 7-1. Det er ikke sikkert, at det samme sker mod Bayern, men det er et eksempel på, at United bestemt ikke lader et nederlag slå sig ud.
Bayern München spillede ligesom United topkamp i den hjemlige liga i weekenden. På udebane vandt sydtyskerne med 2-1 over Schalke og indtog førstepladsen i Bundesligaen. Franck Ribéry scorede det ene af Bayerns to mål og viste, at han var i stand til at tage over for den skadede Arjen Robben.
Netop Robben sad ude i den første kamp mod United, men er med i truppen til returopgøret. Det er dog endnu uvist, om den storspillende hollænder bliver klar til kamp. Hos United er Wayne Rooney stadig skadet og forventes første tilbage til lokalopgøret mod Manchester City. John O’Shea er tæt på at gøre comeback og er i spil til en bænkeplads på onsdag.
Skribentens bud på kampens udfald
Bayern München gjorde en god figur i den første kamp, men det er et hold, som United skal slå, med eller uden Rooney. Med den rette indstilling bliver tyskerne kørt over. Manchester United 2-0 Bayern München.
Mulig startopstilling
van der Sar
Rafael – Ferdinand – Vidić – Evra
Fletcher – Carrick – Scholes
Park – Berbatov – Nani
Uniteds trup
Van der Sar, Foster, Kuszczak, Neville, Rafael, O’Shea, Ferdinand, Vidić, Evans, Evra, Fábio, De Laet, Carrick, Scholes, Fletcher, Gibson, Giggs, Park, Nani, Valencia, Obertan, Berbatov, Macheda, Diouf.
Bayerns trup
Kommer…
Seneste kampe
Indbyrdes
30/03-2010 Bayern 2-1 United
13/03-2002 United 0-0 Bayern
20/11-2001 Bayern 1-1 United
18/04-2001 Bayern 2-1 United
03/04-2001 United 0-1 Bayern
Manchester United
03/04-2010 United 1-2 Chelsea
30/03-2010 Bayern 2-1 United
27/03-2010 Bolton 0-4 United
21/03-2010 United 2-1 Liverpool
14/03-2010 United 3-0 Fulham
Bayern München
03/04-2010 Schalke 1-2 Bayern
30/03-2010 Bayern 2-1 United
27/03-2010 Bayern 1-2 Stuttgart
24/03-2010 Schalke 0-1 Bayern
20/03-2010 Frankfurt 2-1 Bayern
Historie
Kampe: 8
United-sejre: 1
Bayern-sejre: 3
Uafgjorte: 4
Odds
Manchester United: 1,70
Uafgjort: 3,68
Bayern: 4,86
Tv
TV3+