Manchester United har ikke tabt i Premier League siden d. 23. oktober 2016. De fleste husker nok kampen. Et forfærdeligt 4-0 nederlag til Chelsea, der kom foran efter et forsvarskiks allerede i det første minut.
Næste gang United igen skulle tabe en betydende kamp var det også mod Chelsea, der slog United ud af FA Cuppen. José Mourinho må være mere opsat end nogensinde før på at slå sin gamle klub. Især på dette tidspunkt af sæsonen, hvor United skal kæmpe med næb og klør for at kæmpe sig ind i top-fire.
Chelsea startede sæsonen sløjt ud, hvor de efter seks kampe lå helt nede på en ottende plads i ligaen. Men efter at være bagud 3-0 til Arsenal allerede efter 45 minutter besluttede Antonio Conte sig for at ændre noget – formationen. Han gik over til sin berømte 352-formation og holdte efterfølgende cleansheet de næste seks og en halv kamp. Derudover vandt de deres næste 13 kampe, hvorefter situationen så noget anderledes ud. De lå nu nr. 1 i Premier League som klare favoritter til at vinde titlen.
Chelsea har længe virket sikre på titlen, og man kan håbe, at dette har sat sig i holdet, og de derfor kan smide dumme point. Conte har gjort et fantastisk stykke arbejde og Chelsea har set stærke ud i denne sæson, hvorfor United også skal spille op til deres bedste og være heldige, hvis de vil vinde kampen i morgen.
Jeg er dog sikker på, at Mourinho ved, hvordan han skal vinde i morgen. Man kunne forestille sig, at han måske ville udnytte César Azpilicuetas manglende højde ved at sætte Zlatan Ibrahimovic på ham. Eller måske forsøge at udnytte de rum, der enten vil komme foran eller bagved Chelseas wingbacks.
Det bliver formentlig en taktisk affære, hvor vi kommer til at så dybt, overlader spillet til Chelsea og ellers forsøger at ramme dem på omstillinger. Spillerne må også være opsatte på at slå Chelsea og kæmpe sig tættere på top-fire, der formodentlig vil være åben til allersidste spillerunde.
Dato, tid og sted:
Kampen spilles søndag kl. 17.00 dansk tid på Old Trafford.
Dommer:
Bobby Madley dømmer søndagens opgør.
Skader og karantæner:
Mourinho udtalte efter kampen mod Anderlecht, at Phil Jones og Chris Smalling forventes at være tilbage i midten af maj, hvorimod Juan Mata formentlig er ude resten af sæsonen. David de Gea sad på bænken mod Anderlecht og bør være klar til at starte inde mod Chelsea. Ashley Young og Wayne Rooney træner med igen, men det er fortsat tvivlsomt, hvorvidt de kan spille i morgen eller ej.
Mulige startopstillinger:
Manchester United:
de Gea
Valencia – Bailly – Rojo – Shaw
Carrick
Herrera – Pogba
Lingard – Zlatan – Mkhitaryan
Chelsea:
Courtois
Azpilicueta – Luiz – Cahill
Moses – Kanté – Matic – Alonso
Pedro – Costa – Hazard
Hold øje med:
Det oplagte svar ville sikkert være Eden Hazard, der har haft en fremragende sæson. Men jeg bliver nødt til at nævne N’Golo Kanté. Selvom han faktisk har scoret imod os de sidste to gange, så bliver han nok ikke deres største trussel offensivt, men han er en formidabel spiller, der ofte arbejder for to og gør et fantastisk stykke arbejde på midtbanen. Og så er han i gang med at vinde sit andet mesterskab i træk.
Sagt om kampen:
“Jeg vil forsøge at vinde med mit hold. Han vil forsøge at vinde med sit hold. Det er normalt, at der er en konflikt under kampen. Men det er kun en sportslig konflikt. Jeg har ingen problemer med Mourinho.” – Antonio Conte om José Mourinho..
Skribentens bud på kampens udfald:
Dette bliver uden tvivl en af sæsonens sværeste kampe. Jeg sidder dog med en ok fornemmelse inden opgøret i morgen. Jeg synes Mourinho håndterede Chelsea rigtigt i FA Cup kampen, hvilket dog blev ødelagt af en udvisning til Ander Herrera.
Hvis vi kan stå ligeså stærkt igen defensivt, og få udnyttet vores kontraangreb, så tror jeg vi kan hive en snæver 1-0 sejr hjem, der vil holde håbet om top-fire i live.
Vidste du, at…
- Chelsea ikke har tabt til Manchester United i deres seneste 12 indbyrdes opgør?
- Manchester United ikke har tabt en kamp i Premier League siden de mødte Chelsea tilbage i oktober?
- United kun har tabt én ud af 37 hjemmekampe i denne sæson?
- Zlatan Ibrahimovic har været involveret i 18 Premier League mål i sine sidste 17 kampe? 13 mål og fem assists.
- Zlatan aldrig har scoret imod et af Antonio Contes hold?
- Chelsea er ligaens bedste udebanehold med 11 sejre og 36 point i 16 kampe?
- N’Golo Kanté har scoret to mål i denne sæson – begge mod United?
TV:
Kampen vises på TV3 Sport 2 med optakt fra kl. 16.00.
Hvem spiller rivalerne imod:
Tottenham – Bournemouth (lør. 13.30)
Southampton – Manchester City (lør. 18.30)
West Bromwich – Liverpool (søn. 14.30)
Middlesbrough – Arsenal (man. 21.00)
Køb Manchester Uniteds nye trøjer her
Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her