Optakt: Manchester United – Chelsea
Manchester United og Chelsea er begge med i ræset om mesterskabet. På lørdag mødes klubberne på Old Trafford i en kamp, der kan være med til at afgøre mesterskabet.
Efter 32 kampe i Premier League er der blot ét point, som adskiller Manchester United og Chelsea i toppen af tabellen. United er dukse og et godt bud på en vinder af ligaen. Favoritværdigheden vil dog blive overtaget af Chelsea, hvis de skulle formå at vinde på Old Trafford. Derfor er det en ufattelig vigtig kamp, som United for alt i verden ikke må tabe.
Chelsea har dog ikke formået at vinde på Uniteds bane siden 2005, hvor blandt andre Joe Cole var med til at sikre en 3-1-sejr til gæsterne. I denne sæson har ’The Blues’ også haft et godt tag på ’De røde djævle’. Community Shield på Wembley endte 2-2, og så skulle de to hold i straffespark. Her var Chelsea for en gangs skyld skarpest og vandt sæsonens første trofæ. I november mødtes holdene på Stamford Bridge, og et mål fra John Terry blev afgørende i et opgør, der kunne have gået begge veje.
Sir Alex Ferguson kan trøste sig med, at de seneste indbyrdes kampe på Old Trafford er endt til værternes fordel. I sidste sæson var Vidic, Rooney og Berbatov mændene med målene i 3-0-sejren. Året før det var det to tidligere United-folk, som sikrede de tre point, nemlig Carlos Tévez og Louis Saha.
Chelsea blev sendt ud af Champions League af Inter, men har taget revanche i den hjemlige turnering. Siden da har man slået Portsmouth og Aston Villa med henholdsvis 5-0 og 7-1, og det har øget London-klubbens forhåbninger om guld.
Manchester United må undvære Wayne Rooney, som haltede fra banen efter Bayern-kampen i tirsdags. Til gengæld har Ferguson udtalt, at det er muligt, at enten Owen Hargreaves eller John O’Shea får en bænkeplads. Chelseas Didier Drogba har været tvivlsom, men er nu meldt klar til kamp. Chelseas forsvar er særdeles amputeret, eftersom både Carvalho, Ivanovic, Ashley Cole og Bosingwa er ude. Det samme er midtbanegeneralen Michael Essien.
Skribentens bud på kampens udfald
Nok mangler United Rooney, men med andre offensive kræfter i storform og et så godt som skadesfrit forsvar kan ’De røde djævle’ sagtens hamle op med Chelsea. Manchester United 2-1 Chelsea.
Mulig startopstilling
van der Sar
Neville – Ferdinand – Vidić – Evra
Fletcher – Scholes
Valencia – Park – Nani
Berbatov
Uniteds trup
Van der Sar, Foster, Kuszczak, Neville, Rafael, O’Shea, Ferdinand, Vidić, Evans, Evra, Fábio, De Laet, Hargreaves, Carrick, Scholes, Fletcher, Gibson, Giggs, Park, Nani, Valencia, Obertan, Berbatov, Macheda, Diouf.
Chelseas trup
Cech, Hilario, Turnbull, Kalou, Alex, Drogba, Malouda, Terry, Borini, Lampard, Obi, Deco, Anelka, Zhirkov, J Cole, Belletti, Ballack, Kakuta, Sturridge, Ferreira, Bruma, Van Aanholt.
Seneste kampe
Indbyrdes
08/11-2009 Chelsea 1-0 United
09/08-2009 *Chelsea 2-2 United
11/01-2009 United 3-0 Chelsea
21/09-2008 Chelsea 1-1 United
21/05-2008 *United 1-1 Chelsea
Manchester United
30/03-2010 Bayern 2-1 United
27/03-2010 Bolton 0-4 United
21/03-2010 United 2-1 Liverpool
14/03-2010 United 3-0 Fulham
10/03-2010 United 4-0 Milan
Chelsea
27/03-2010 Chelsea 7-1 Aston Villa
24/03-2010 Portsmouth 0-5 Chelsea
21/03-2010 Blackburn 1-1 Chelsea
16/03-2010 Chelsea 0-1 Inter
13/03-2010 Chelsea 4-1 West Ham
Historie
Kampe: 155
United-sejre: 66
Chelsea-sejre: 42
Uafgjorte: 47
Odds
Manchester United: 2,56
Uafgjort: 3,18
Chelsea: 2,76
Tv
Kanal 5
Canal+ Sport 1