Optakt: Manchester United – Everton

Da Everton formåede at spille 1-1 mod lokalrivalerne Liverpool i FA Cuppens fjerde runde, fremtvang de et returopgør, der skal spilles på deres hjemmebane…

Da Everton formåede at spille 1-1 mod lokalrivalerne Liverpool i FA Cuppens fjerde runde, fremtvang de et returopgør, der skal spilles på deres hjemmebane Goodison Park på onsdag. Derfor blev Premier League-opgøret mellem Everton og United skubbet frem til lørdag. Manchester United kan øge forspringet til fem point, hvis de sejrer, og kan dermed ligge et hårdt pres på både Chelsea og Liverpool, der mødes på Anfield søndag.

Manchester United er i en forrygende form, selvom de har været ualmindeligt hårdt ramt af skader på flere af de større profiler. De har således samlet 26 point op af de sidste 30 mulige. Derudover er det 12 kampe siden de lukkede et mål ind i Premier League, hvilket er ny rekord. Det skete da Arsenal slog United 2-1 tilbage i starten af november. Edwin Van der Sar blev ydermere hædret med en rekord, da han i West Bromwich-opgøret rundede de 17 timer og 12 minutter uden at have lukket mål ind.

Everton ligger i øjeblikket på en solid sjetteplads i ligaen. De har ikke tabt i syv ligakampe i streg, til trods for at have mødt både Liverpool, Arsenal og Chelsea i perioden. Everton har været et af de bedste udebanehold indtil nu. 23 af deres i alt 37 point er vundet på udebane. Til sammenligning har Manchester United vundet 22 af deres 50 point ude.

Skadessituationen i Manchester lysner så småt, men selvom flere af de skadesramte er startet i træning igen, forventes de først at blive klar til næste weekend. Det gælder Wayne Rooney, Luis Nani og Patrice Evra. Jonny Evans, Anderson og Rafael da Silva forventes først tilbage sent i februar. Danny Welbeck og Fabio da Silva er tilbage i betragtning til en plads i truppen.

Grunden til Evertons seneste succes er midtbaneduoen Tim Cahill og Marouane Fellaini. Begge er yderst tvivlsomme til opgøret, da de begge pådrog sig skader i 1-1-opgøret mod Arsenal midt på ugen. Scanninger viser, at Tim Cahill ikke har brækket noget, som det ellers var frygtet. David Moyes har udtalt, at han ikke vil tage chancer med ham, eller med Fellainis skinneben. Derudover er Louis Saha selvfølgelig skadet, ligesom James Vaughan, Nuno Valente og Aiyegbeni Yakubu også er.

Skribentens bud på kampens udfald
Everton har kun slået United én gang i de sidste ti indbyrdes opgør. Manchester United er i fantastisk spilhumør, og sætter en stopper for Evertons sejrsrække på udebane med 3-1.

Mulig startopstilling
Van der Sar
Neville – Ferdinand – Vidic – O’Shea
Ronaldo – Carrick – Giggs – Park
Berbatov – Tevez

Uniteds trup:
Van der Sar, Foster, Kuszczak, Neville, Ferdinand, Brown, Vidic, O”Shea, Fabio, Chester, Eckersley, Ronaldo, Scholes, Giggs, Carrick, Park, Gibson, Possebon, Tevez, Berbatov, Welbeck.

Evertons trup:
Howard, Hibbert, Jagielka, Lescott, Baines, Anichebe, Gosling, Castillo, Rodwell, Neville, Osman, Arteta, Fellaini, Pienaar, Cahill, Nash, Yobo, Van der Meyde, Jacobsen, Jutkiewicz.

Seneste kampe
Indbyrdes
25/10-2008 Everton 1 – 1 United
23/12-2007 United 2 – 1 Everton
15/09-2007 Everton 0 – 1 United
28/04-2007 Everton 2 – 4 United
29/11-2006 United 3 – 0 Everton

Manchester United
27/01-2009 WBA 0 – 5 United
24/01-2009 United 2 – 1 Tottenham
20/01-2009 United 4 – 2 Derby
17/01-2009 Bolton 0 – 1 United
14/01-2009 United 1 – 0 Wigan

Everton
28/01-2009 Everton 1 – 1 Arsenal
25/01-2009 Liverpool 1 – 1 Everton
19/01-2009 Liverpool 1 – 1 Everton
10/01-2009 Everton 2 – 0 Hull
03/01-2009 Macclesfield 0 – 1 Everton

Historie
Kampe: 176
United-sejre: 76
Everton-sejre: 61
Uafgjorte: 39

Odds
United: 1.38
Uafgjort: 4.30
Everton: 8.17

Tv
18:30 Canal+ Sport 2

Forrige artikel

Kongen: Jeg vil dø med United

Næste artikel

Aftenens opstilling

ANNONCE